Forhudsdebatten igen !

Medhats klumme : Min holdning er neutral og grundlæggende den, at forældre gør eller forsøger at gøre det, de synes er det bedste for deres børn –...

Medhat

19/07/2012

Medhats klumme :

Min holdning er neutral og grundlæggende den, at forældre gør eller forsøger at gøre det, de synes er det bedste for deres børn – også når det gælder drengeomskæring. Det er en handling, som bunder i tradition, kultur og er religiøst betinget som folk i den relaterede del af verden ikke tænker dybere over.
Det, som er interessant i det her emne er, at de personer, som der er tale om faktisk ikke mener, der er et problem – eller dilemma mht. drengeomskæring. Og spørgsmålet er, om de kritiske grupper ved nok om emnet til at have en nuanceret holdning. Det er nemt at blive forarget og tage afstand, hvis man ikke kender de forskellige facetter i sagen. Det er tankevækkende, at de milliarder af muslimer, jøder samt kristne mænd, som er omskåret, ikke har klaget eller lagt sag an, eller for den sags skyld gider diskutere emnet.
Jeg vil sige, at jeg er næsten ateist og meget neutral, hvad angår drengeomskæring. Dog synes jeg, det er mere hygiejnisk med omskæring og det er også kendt, at muslimske og jødiske kvinder er mindre udsatte for at få livmoderhalskraft på grund af, at deres mænd er omskåret.
Dem, som er imod omskæring har en pointe i, at drengene selv skal bestemme, når de er blevet store.
På den anden side tager forældre løbende mange vigtige beslutninger på vegne af deres børn - ikke nødvendigvis fysiske, men også sociale, mentale m.m. Nogle vælger bestemte skoler til deres børn eller hvad med adoption eller kunstig befrugtning af de homoseksuelle –hvad siger børnene til det.
Jeg vil også tilføje, at når omskæring bliver gennemført i en voksen alder, så er det mere traumatisk efter min mening.

Til sidst synes jeg, at de kvinder, som blander sig i forhudsdebatten må blande sig uden om og koncentrere sig om deres ligestillings- og undertrykkelsesdebat i stedet for.


Med venlig hilsen

Medhat Khattab, speciallæge
Svendborg

www.medhat.dk

Kilde: