Som det fremgik af TV 2-Nyhederne i går 23-01 og TV-News i dag, arbejdes der med en stramning af våbenloven fra Justitsministeriets side. Loven vil betyde, at der i fremtiden skal erhverves tilladelse til de fleste våben, der er drevet af luft. Bliver stramningenen af loven en realitet, vil det dog ramme alle, der ejer selv et helt almindeligt luftgevær købt i et byggemarked.
Slut med hyggeskydning i sommerhuset
Dem, der har set indslaget i TV 2-nyhederne eller søgt information om emnet, ved, at der arbejdes på et lovforslag omkring tilladelseskrav til "de kraftigste våben". Der arbejdes på en lov ud fra svensk forbillede, som vil gøre langt de fleste luftgeværer på markedet i Danmark omfattet af de nye tilladelseskrav.
Bliver loven udformet som i Sverige, vil det betyde, at alle luftrifler, der yder mere end 10 joule, vil blive tilladelseskrævende. Det vil oftest betyde, at selv den mest simple luftriffel i sommerhuset vil blive omfattet af den nye stramning af våbenloven. Det vil få alvorlig betydning for alle ejere af et luftvåben. Hvis ejerne ikke sætter sig ind i ballistisk viden – for at beregne hvor mange joule ens gevær kan yde – så risikerer man en dom for overtrædelse af våbenloven + en dyr investering.
Farfar er i fare ved lovændring
Vil farfar fortsat bruge sin gamle luftriffel i sommerhuset til at skyde til måls med børnebørnene med, så skal han ud og søge tilladelse – og ikke mindst investere i et godkendt våbenskab for at bevare sommertra-ditionerne. En investering, der kan løbe op i 2.000-3.000 kroner i forhold til et ”hobbygevær” på 500 kr.
Traditionen i sommerhuset forsvinder alligevel, for når der først er erhvervet tilladelse til våbnet, må det i fremtiden kun bruges på godkendte skydebaner og jagtegnede terræner. På skydebanen må man ikke skyde på andet end skiver, så i fremtiden er der ikke plads til de tomme coladåser, farvede skolekridt og andre sjove målskiver.
Lovgivning er udslag af manglende indsigt
Der kan kun gisnes om intentionen bag lovændringen, for de berørte luftvåben er bestemt ikke egnede til særligt meget andet end skydekonkurrencer.
De kraftige luftvåben er klodsede, store og tunge. De kan ikke ”oversaves”. De er afhængige af en stor tank, der sidder under løbet. Ændrer man på lufttanken, kan våbnet ikke holde tryk og derfor ikke skyde. Våbnene vil derfor ikke være attraktive for kriminelle miljøer, da de er svære at gemme, ikke skyder semiautomatisk – og i øvrigt ligger langt under en almindelig pistol i power.
Våbnene kan heller ikke affyre mere end en håndfuld skud, før de kræver en optankning. Det er tidskrævende og nødvendiggør brugen af en dykkerflaske med komprimeret luft eller en form for luftpumpe, før der er etableret tryk nok til at skyde fuld kraft igen.
Våben, der ikke tiltager drengestreger
Investering i en af de kraftige luftrifler er en kostbar affære. De kraftige PCP-luftrifler koster typisk fra 5.000-10.000 kr. Dertil kommer udgifter til sigtemidler og tryktank til opladning m.m. Det er et udpræget våben for entusiaster, som ofte poster 20.000 kr. i våbnet eller mere.
Fakta:
• De kraftigste våben, der er med i indslaget, yder lidt under 200 joule. Det giver i jagtloven adgang til den næstmindste vildtkategori. Dvs., at man må nedlægge mink, vildtkanin og andre arter i den størrelse med dem (kravet i jagtloven er mindst 150 j). Det kræver i øvrigt stadig jagttegn.
• Våbnene i indslaget har en stor kaliber (9mm og 12,7 mm), men ikke en anslagsenergi, der til-nærmelsesvis kan sammenlignes med konventionelle skydevåben, da de ikke skyder med voldsom hastighed.
Politiets tjenestepistol yder fx omkring ca. 600 joule, ca. 3 gange så meget.
