Horsens Kommune oplyser til Detektor på P1, at der har været en lille stigning i antallet at offentligt ansatte. I 2009 var der i kommunen 5.547 fuldtidsansatte, mens der i 2010 var 5.608. Det er en stigning på 61 fuldtidsbeskæftigede. Anders Samuelsen tog sæde i byrådet første gang 1. januar 2010.
Anders Samuelsen fremhæver selv, at budgetterne for 2010 blev indgået i september 2009, altså før Anders Samuelsen indtrådte i byrådet. Dermed har han faktisk ikke deltaget i de forhandlinger, der har fastsat budgetterne for 2010.