Pyt, bare man hykler det dér fred dér og praler med det kommunistiske fredsforskningsinstitut i Stockholm, SIPRI, der altid forsker sig frem til, at USA er en hegemonistisk imperialistisk kapitalistisk aggressor, mens Sovjetunionen var Fredens Rige ved Fredens Hav, Østersøen.
Sveriges statsministre fra Olof Palme og frem omgav sig med denne verdens værste diktatorer fra Sovjetunionen og det kommunistiske Østeuropa i en grad, så den indhegnede del af Berlin, hvor de største røvhuller boede, kaldtes for "Volvostadt" efter diktatorernes og massemordernes foretrukne bilmærke.
Palme & Co. hyggede sig også med fredselskende koryfæer med fængslerne fyldte af alle de politiske fanger, de endnu ikke havde skudt, som Tito fra Jugoslavien og Ho Chi Minh fra Nordvietnam, Arafat, Castro, Noriega og mange flere.
Sverige var ligefrem formandsland for "De Alliancefrie Landes Alliance", og det var de stolte over.
Hele tiden udbasunerede Sverige, hvor høj en moral Sverige dog havde, og hvor lavt Norge og Danmark dog stod som medlemmer af NATO, og Danmark nederst som yderligere medlem af EF.
Sådan er det stadigvæk med Sverige. Landet er for fint til at være medlem af NATO, men Sverige havde underhåndsaftaler om at blive reddet af NATO, når Sovjetunionen besluttede at finlandisere Svenskerne.
Den svimlende moral forhindrede dog ikke Nobel-krudt- og våbenfabrikken Bofors i at levere Carl-Gustaf-kanoner og andet godt til Indien, og heller ikke nu forhindrer Sveriges tårnhøje fredsmoral svenskerne i at bygge en våbenfabrik i Saudi-Arabien.
Vi andre skal nok beundre Sverige for igen at foretage en genial, fredsskabende foranstaltning, der sætter diktatorerne i Saudi-Arabien i stand til at producere sit eget krigsmateriel.