Af Lars Helleskov Engelbrektsen: Politik synes at være et let offer for spin, manipulation og fordrejning, fra det væsentlige til det uvæsentlige. Med spørgsmål om det uinteressante og det der ikke kan gives svar på og som alle jo også kender svaret på. Det har Lars Hareskov beskrevet meget godt andetsteds på Podia, bl.a. ved at nævne eksemplet med det gentagne spørgsmål til Anders Fogh Rasmussen om, hvorvidt han kandiderede til posten som Generalsekretær i Nato. Spørgsmålet blev stillet hver gang i et lille års tid, til Statsministerens ugentlige pressemøde. Møder hvor journalisterne ellers havde mulighed for at stille intelligente spørgsmål, eksempelvis til håndteringen af den økonomiske krise, som vi stod i allerede dengang og i det sidste halve år af Anders Fogh Rasmussens tid som Statsminister.