Jeg vil gerne have lov til at bestemme, hvordan der skal se ud i min egen have - og have mulighed for at have et lille snobrødsbål, uden at grundejerforeningen anmelder mig. Det har jeg også, men ikke helt uden sværdslag.
Mit sommerhus ligger skønt ud til marker, skov og strand, halvanden time med toget fra Nørreport. Det er et mindre træhus, og jeg har fra starten ønsket mig, at det skulle være uden parabolantenne og fladskærm. Bevares, jeg har min bærbare med derned i weekenden. Sidste år fik jeg opvaskemaskine. Men ellers er der tale om et lille refugium med mere simple living end her i København K, hvor jeg bor.
Derfor har jeg også valgt at have langt græs på de 1.000 kvm, der omgiver huset. Kirsebærtræet har fået lov at få unger i form af mindre træer, der er skudt op af sten fra bær, jeg har spist, og ladet gro tilfældige steder. Men sidste år fik jeg så pludselig pålæg fra grundejerforeningen om at få slået min plæne. I modsat fald ville grundejerforeningen selv "køre ind på min grund og få slået plænen for ejers regning". Jeg påpegede, at det ville være ulovligt at trænge ind på min grund uden min tilladelse og udbad mig i øvrigt en begrundelse for, hvorfor græsset skulle være kort som i et parcelhuskvarter. Nu viste det sig, at det skyldtes "hensynet til pollenallergikerne" i området. En opringning til Astma- og allergiforbundet bekræftede mig i, at der ikke er nogen målbar effekt i at holde en lille græsplæne klippet i et området, der ligger ud til store græsmarker, hvilket jeg gjorde opmærksom på. Ikke fordi jeg ikke vil tage hensyn til andre. men det skal bare ikke være det rene pjat. Jeg har også et stort, flot birketræ på grunden. Skulle det så også fældes af hensyn til birkepollenallergikerne? Og fyrretræet? Igen kunne Astma- og allergiforbundet bekræfte mig i, at pollen kan rejse mange hundrede kilometer med vinden. Det hjælper altså ikke at kræve alting klippet ned til ligusterhækkestørrelse. Og vi kan heller ikke indrette hele Danmark efter en ubegrundet frygt. Jeg tror snarere, at der er tale om en konflikt imellem ønsket om en ensretning af kvarteret, hvor alle skal have en grund, der ligner Næstveds forstæder, og så os andre, der i højere grad forsøger at trække i retning af en naturgrund. Under alle omstændigheder mener jeg, at der bør være plads til begge synspunkter, og at man må indrette sig som man vil bag sin egen hæk.
Det er blot et eksempel på de små forbud i dagligdagen, der trænger ind i din privatsfære. Den lille vanetænkning: "Lad os forbyde og lave generelle regler". Og lad os gerne henvise til nogen, det er synd for som begrundelse, her allergikerne.
I år har det så været balladen om retten til at have bål i haven, der har været problemet. Det har jeg haft nogle få gange i årenes løb, og jeg var egentlig ikke opmærksom på, at det nu var blevet et problem. Læser så i Weekendavisen, at man rundt omkring i sommerhuskvartererne nu skal til at køre haveaffald væk, som man før har kunnet brænde. Måske ikke så dårlig en idé. Græs og blade giver selvfølgelig en del røg. I vores område er der ikke blevet brændt haveaffald af på grundene i min tid, så jeg har ikke tænkt på det som et problem. Men så viser det sig, at nogle har ønsket at benytte anledningen til at forbyde alle slags bål, også mit lille snobrødsbål, som jeg tænder to aftener hver sommer sammen med min søn. Ikke at nogen kom til mig om det. Men en beboer i området har sat en seddel op ved postkasserne, hvor han udtrykkeligt gør opmærksom på, at det altså stadig er tilladt at have små hyggebål på sin egen grund, sålænge man overholder brandvedtægten og i øvrigt ikke er til urimelig gene. Han var selv blevet anmeldt til politiet, en ubehagelig og unødvendig oplevelse at få med hjem fra weekend.
Sådan et bål giver lidt røg, når man tænder op. Ligesom en grill lugter de første tyve minutter. Ja. Men det skal vel ikke være sådan, at vi overhovedet ikke kan foretage os noget, der forbinder os bare en lille smule med det indre stenaldermenneske - når vi nu endelig er kommet ud af byen et par dage?
Mit sommerhus ligger skønt ud til marker, skov og strand, halvanden time med toget fra Nørreport. Det er et mindre træhus, og jeg har fra starten ønsket mig, at det skulle være uden parabolantenne og fladskærm. Bevares, jeg har min bærbare med derned i weekenden. Sidste år fik jeg opvaskemaskine. Men ellers er der tale om et lille refugium med mere simple living end her i København K, hvor jeg bor.
Derfor har jeg også valgt at have langt græs på de 1.000 kvm, der omgiver huset. Kirsebærtræet har fået lov at få unger i form af mindre træer, der er skudt op af sten fra bær, jeg har spist, og ladet gro tilfældige steder. Men sidste år fik jeg så pludselig pålæg fra grundejerforeningen om at få slået min plæne. I modsat fald ville grundejerforeningen selv "køre ind på min grund og få slået plænen for ejers regning". Jeg påpegede, at det ville være ulovligt at trænge ind på min grund uden min tilladelse og udbad mig i øvrigt en begrundelse for, hvorfor græsset skulle være kort som i et parcelhuskvarter. Nu viste det sig, at det skyldtes "hensynet til pollenallergikerne" i området. En opringning til Astma- og allergiforbundet bekræftede mig i, at der ikke er nogen målbar effekt i at holde en lille græsplæne klippet i et området, der ligger ud til store græsmarker, hvilket jeg gjorde opmærksom på. Ikke fordi jeg ikke vil tage hensyn til andre. men det skal bare ikke være det rene pjat. Jeg har også et stort, flot birketræ på grunden. Skulle det så også fældes af hensyn til birkepollenallergikerne? Og fyrretræet? Igen kunne Astma- og allergiforbundet bekræfte mig i, at pollen kan rejse mange hundrede kilometer med vinden. Det hjælper altså ikke at kræve alting klippet ned til ligusterhækkestørrelse. Og vi kan heller ikke indrette hele Danmark efter en ubegrundet frygt. Jeg tror snarere, at der er tale om en konflikt imellem ønsket om en ensretning af kvarteret, hvor alle skal have en grund, der ligner Næstveds forstæder, og så os andre, der i højere grad forsøger at trække i retning af en naturgrund. Under alle omstændigheder mener jeg, at der bør være plads til begge synspunkter, og at man må indrette sig som man vil bag sin egen hæk.
Det er blot et eksempel på de små forbud i dagligdagen, der trænger ind i din privatsfære. Den lille vanetænkning: "Lad os forbyde og lave generelle regler". Og lad os gerne henvise til nogen, det er synd for som begrundelse, her allergikerne.
I år har det så været balladen om retten til at have bål i haven, der har været problemet. Det har jeg haft nogle få gange i årenes løb, og jeg var egentlig ikke opmærksom på, at det nu var blevet et problem. Læser så i Weekendavisen, at man rundt omkring i sommerhuskvartererne nu skal til at køre haveaffald væk, som man før har kunnet brænde. Måske ikke så dårlig en idé. Græs og blade giver selvfølgelig en del røg. I vores område er der ikke blevet brændt haveaffald af på grundene i min tid, så jeg har ikke tænkt på det som et problem. Men så viser det sig, at nogle har ønsket at benytte anledningen til at forbyde alle slags bål, også mit lille snobrødsbål, som jeg tænder to aftener hver sommer sammen med min søn. Ikke at nogen kom til mig om det. Men en beboer i området har sat en seddel op ved postkasserne, hvor han udtrykkeligt gør opmærksom på, at det altså stadig er tilladt at have små hyggebål på sin egen grund, sålænge man overholder brandvedtægten og i øvrigt ikke er til urimelig gene. Han var selv blevet anmeldt til politiet, en ubehagelig og unødvendig oplevelse at få med hjem fra weekend.
Sådan et bål giver lidt røg, når man tænder op. Ligesom en grill lugter de første tyve minutter. Ja. Men det skal vel ikke være sådan, at vi overhovedet ikke kan foretage os noget, der forbinder os bare en lille smule med det indre stenaldermenneske - når vi nu endelig er kommet ud af byen et par dage?
