Af Ruth Evensen
I et samfund, som ellers på mange måder er ved at gå i værdimæssig opløsning, og hvor man i stor stil gør op med tidligere tiders opfattelse af sund moral, er det paradoksalt at opleve det utrolige formynderi, som bliver trukket ned over hovederne på os fra regeringens side.
Fedt og smøger må vi ikke nyde – jo vi må godt, men vi skal straffes igennem skatterne. Vi skal bagbindes og ledes hen i dét hjørne, lovgiverne bestemmer. ”Det er ikke godt for dig, så det skal du ikke! Derfor har vi ret til at styre dig derhen, hvor du ikke vil!” Det er som at høre de gamle mødres stemme, når de bedrevidende ville styre ens liv i en bestemt retning: ”Det er jo til dit eget bedste!”
Hvor er det vanvittigt! Vi er frie mennesker og skal selv beslutte, hvad vi vil med vores liv, men det får vi ikke lov til, fordi vi er i velfærdsstatens lomme. Mit fedtforbrug er jo ikke mit eget anliggende, for hvis jeg bliver syg, går det jo ud over fællesskabet.
Jeg kan ikke fordrage det ord ”fællesskabet” i socialisternes mund, for hvad er det for et fællesskab, de taler om? Det samfund, som vil kontrollere og bestemme over andre, hvad de skal spise, ryge og drikke.
Slip dog mennesker fri! Fri fra fællesskabets tyranni! Fri fra beskatning af fedt og smøger og alt mellem himmel og jord! Slip mennesker fri til selv at tage ansvar og skaffe sig et liv. Hvis de vil æde eller ryge sig ihjel, så lad dem dog gøre det. Det står da enhver frit for!
Socialminister Karen Hækkerup udtalte for nylig, at hun vil gøre det lettere for folk at blive skilt, i modsætning til i dag, hvor det tager et år, med mindre der er tale om utroskab o.l. Pia Kjærsgaard kommenterede, at hun ønsker at bevare loven, som den er, fordi en lovændring vil undergrave værdierne i samfundet.
Hvor meget jeg end kan være enig i Pia Kjærsgaards velmenende ord om at bevare ægteskabet, kan jeg ikke andet end at se det som en kæmpe falliterklæring, hvis man gennem love og regler skal kontrollere folk til ikke at blive skilt! Det må da være folks egen beslutning, om de vil gå fra hinanden.
At de mange skilsmisser så koster samfundet ufattelige summer i sygedage, psykolog- og specialundervisningstimer, anvisning af boliger med tilskud osv., hænger jo sammen med, at det skal finansieres gennem "fællesskabets" midler, som politikerne administrerer. Så følgen bliver, at uhensigtsmæssig adfærd skal reguleres politisk, men det betyder jo at den personlige frihed forsvinder!
Der er intet, der kommer til at fungere i vores land, før vi bliver befriet for det socialistiske åg af falsk fællesskab. Fællesskab er ikke noget man kan tvinges ind i. Fællesskab skal ske på frivillighedens basis. Ægte fællesskab er at række ud til andre, fordi man vil det. Ikke fordi man bliver tvunget til det. Alt fælles liv skal ske på frivillighedens basis – ellers er det ikke ægte.
Frihed under ansvar er noget de fleste hylder, men hvorfor ikke begynde at praktisere det? Hvorfor skal vores frihed knægtes? Hvorfor skal mennesker ikke have lov til at tage ansvar? Hvorfor skal vi producere flere ofre? Det ender galt, rigtig galt! Så lad alle fornuftige mennesker rejse sig til modstand imod den kvælende moderstat, som vil omklamre alt og alle!