Kære Offer-, forbuds- og lighedsfeminister. Jeres kvindekamp er ikke kvindernes kamp. I kæmper ikke kampen for de mest undertrykte kvinder. Tværtimod, så skader jeres kamp disse kvinder. Jeres forbudstræng mod købesex er ikke en kamp for de kvindelige sexarbejdere. Det er en kamp imod de kvinder.
I søndags kunne I fejre ”Kvindernes internationale kampdag” for 115. gang. En kampdag, som plejede at være en kampdag for ligestilling. Kampen for samme rettigheder og ingen diskrimination i loven. Sådan er det desværre ikke mere. Den kamp er nemlig vundet. Noget vi alle kan være glade for. Men det er ikke det, I vil.
Så tillykke, til jer fremtrædende, højtråbende og klummeskrivende ligheds-feminister anno 2015. I har kapret og overtaget titlen feminist. Det er lykkedes jer at kapre titlen og med det give danskerne det indtryk, at I er dem, der kæmper for ligestilling. En smart kapring, som har beskyttet og skånet jer. For er man imod feministerne, ja, så hader man jo kvinder. Men realiteten er en anden i dag.
Det rammer mig dybt, når I vil efterligne Sverige og forbyde sexkøb. Og det rammer mig mest af alt, når det er tydeligt, hvilke konsekvenser det har haft for de svenske sexarbejder.
Vi bliver aldrig enige om, hvorfor kvinder – og mænd – vælger at blive sexarbejdere. Så lad os glemme det. Lad os tage jeres præmis om, at ingen kvinde reelt vælger prostitution frivilligt, at de bliver undertrykt, og at deres krop reduceres til et sexobjekt.
Uanset, om vi er socialister eller kapitalister, så må vi blive enige om, at et forbud ikke kan fjerne et marked. Er der en efterspørgsel, er der et udbud. Det må man forholde sig til.
Lad os skue over til jeres store forbillede på området, Sverige, hvor prostition har været forbudt i 16 år.
En stor undersøgelse af prostitutionsmarkedet i Sverige og Holland viste, at antallet af de normale kunder godt nok var faldet. Men stort set uændret antal af sexarbejdere. Det betyder, at der er langt større konkurrence blandt sexarbejderne. Vilkårene for dem, I vil hjælpe, er blevet hårdere. Sexarbejderne kan ikke længere i samme grad afvise kunder, som de aldrig før ville have taget. De er parate til at gå på kompromis med beskyttelse. Og prisen bliver sænket. De må gå med til mere ekstreme ydelser. De har ikke råd til andet. Og det er bare de almindelige sexarbejdere. Jeg behøver vist ikke at nævne, hvordan det så er for misbrugerne i branchen, som er afhængige af pengene.
Holdningen er også klar hos den svenske socialstyrelse, sexarbejderne og de personer, som har med sexarbejderne at gøre. Miljøet er blevet hårdere, frygten for vold er steget, og sexarbejderne kan ikke længere vurdere kunderne og deres adfærd. Forbud er altid lig med hårdere miljø og skadelige bagmænd. Det er der klart evidens for.
Forbuddet i Sverige blev indført det grundlag, som I selv bruger til at tale for et forbud. Prostitution vælges ikke frivilligt. Prostitution kommer af misbrug, overgreb eller sårbarhed hos personerne.
I Sverige har det medført en enorm stigmatisering af sexarbejderne. Der er eksempler på sexarbejdere, der har mistet deres arbejde ved siden af sexarbejdet, fordi de har deltaget i debatten. Eksempler på, hvordan en sexarbejder har fået frataget sit barn, der efterfølgende blev placeret hos faren, der endda var dømt for at være upassende forælder. Og eksempler på sexarbejdere, der har mistet deres lejlighed og mistet deres igennem 10 år opsparede sygepenge, fordi forsikringen ikke mente, der var nogen fremtidig indkomst. Alt sammen pga. forbuddet mod sexkøb.
Forbuddet har udelukkende placeret de kvinder, som I påstår at ville hjælpe og vide bedre end, i en langt værre situation. Konsekvenserne overskygger alt andet. Det er de konsekvenser, der vil komme af jeres politik. Det er konsekvenserne af jeres feminismekamp anno 2015.
Hvis I virkelig ville hjælpe kvinder, som har sociale problemer, misbrug og er udsatte, så lad nu for guds skyld være. Lad være med at kriminalisere deres tilværelse. Lad være med at stigmatisere sexarbejderne. Lad være med at presse dem ud i et mørkt, dystert og skadeligt miljø.
Der er ingen i denne verden, som bliver hjulpet af sådanne forbud. Der er ingen med problemer, som får færre problemer af en kriminalisering. Der er ingen, der får gavn af stigmatisering.
Mennesker i en dårlig situation, der er skadelig for dem, skal have hjælp med de problemer, som er årsagen til det. Som i lægeverdenen, så er symptombehandling ikke løsningen. Det er behandlingen af den bagvedliggende årsag, som er løsningen.
