Det der svarer til Rådet for større Trafiksikkerhed i USA er fremkommet med følgende forslag til producenterne af elektroniske hjælpemidler:
- "udvikle egenskaber, der “umuliggør funktionerne på bærbare elektroniske hjælpemidler indenfor chaufførens rækkevidde når køretøjet er i bevægelse.” Det betyder at man ønsker at være i stand til at slukke din mobiltelefon når du kører.
Walter Williams gør opmærksom på denne fare ved utidig indblanding i borgerens handlefrihed med dette scenario:
" Med tiden, eller hen ad vejen, kunne vi forvente forbud mod at tale med passagererne mens der køres, eller forbud mod påføring af læbestift. Der kan endog være forbud mod drive-in restauranter da bilkørere kan blive distraheret som en følge af, at de spiser maden mens de kører.
Ydermere har han en interessant opgørelse over Medicare, og hvad politikerne mente den ville komme til at koste i årenes løb: I 1966 Kostede Medicare 3 milliarder dollars. Man forudså at den i 1990 ville koste 12 milliarder, Det blev 107 milliarder.I 2011 landede den på astronomiske 523 milliarder dollars. Hvordan kunne man 'regne' så forkert?Er befolkningen blevet så meget mere syge, eller er ordningen beregnet totalt forkert og under de forkerte præmisser fordi man ønsker det 'bedste for borgeren.' og ender med en fallit?
Politikerne indførte Medicare med de bedste hensigter, ligesom de talrige forbud mod dit og dat der breder sig, fordi de har denne overbevisning som forkvinden for det amerikanske Trafiksikkerhedsråd ytrer: “Det vil være meget upopulært hos nogle mennesker. Vi er ikke her for at vinde en konkurrence i popularitet. Vi er her for at gøre det rigtige.”
Hvilket forbud kan vi få indført mod bedrevidende og nævenyttige politikere?