En række københavnske plastikkirurgiske klinikker bruger populære tilbudssites som tilbudibyen.dk og sweetdeal.dk til at få kunder i butikken, men det vil Forbrugerrådet have stoppet, skriver DR København.
Tænk jeg troede at Forbrugerrådet skulle medvirke til at gøre forbrugere til selvstændigt tænkende, kritiske forbrugere, der er i stand til selv at gennemskue et produkts lødighed eller kvalitet.
Det er tilsyneladende ikke tilfældet. I stedet er deres primære mål at pakke alle danskere ind som børnehave børn i vamsede flyverdragter. For vi er tydeligvis fuldstændig uden selvstændig vilje eller tankevirksomhed - og køber blindt alt hvad vi bliver præsenteret for uden tanke på konsekvenserne:
Det er noget andet at købe et par nye bryster end at købe en brødrister. Man bliver nødt til at tænke sig lidt mere om, men det er ikke muligt, når man får det kastet i hovedet på den her måde. Der er mange, der vil blive lokket, siger hun til DR København.
Ja, man kender det jo godt. Ens hjerne slår jo fuldstændig fra når man kan spare 25% på et eller andet og inden man ved hvad der er sket sidder man der med et par store kasser...
Selvfølgelig er der opbakning fra verbots-minister Dr. Camilla "Mengele" Hersom - der er utrættelig i sin kampf for at skabe "Et Nyt Og Bedre Menneske":
- Vi skal se på, om det er rimeligt, at ydelser, der har langsigtede konsekvenser og som er svære at ændre på, når man har fået det foretaget, kan markedsføres på samme måde som køkkenudstyr og fastfood, siger Camilla Hersom til DR København.
Ja, det samme kan sådan set siges om jeres politik, så "right back at ya".