Forbrugerbeskyttelse i top.

Vi skal som forbrugere kunne stole på butikkernes vareanprisninger

Otto Kjærgaard,

19/08/2011

Vi skal som forbrugere kunne stole på butikkernes vareanprisninger. Fødevarebranchen er notorisk plattenslagere, der kun er ude på at snyde os, derfor er det godt, at myndighederne har ansat fluekneppere til at sikre, at vi som forbrugere ikke bliver snydt.

Af hensyn til os, har myndigherne derfor forbudt at sælge kød med prædikatet  "verdens dyreste" medmindre, der ligger en procedure for, hvordan man sikrer, at varerne virkelig er verdens dyreste. Heldigvis har besparelserne endnu ikke sat verdens mest effektive offentlige system ud af kraft. Tænk på konsekvenserne hvis vi købte verdens dyreste kød og derefter fandt ud, at vi kunne købbe det til en højere pris i Tokio.

Skal vi ikke alle sende en tak til flueknepperne for deres omsorg for os.