Den danske stat skal være klar til at betale millioner af kroner til personer, der vil sælge tophemmelige stjålne data om skjulte formuer i skattely som Schweiz og Liechtenstein. Det mener et politisk flertal uden om regeringen, som dermed er klar til at indlede en storstilet klapjagt på personer og selskaber, der gemmer penge i udenlandske banker for at slippe for at betale skat i Danmark.