Hvis du som jeg har flere borgerlige/liberale venner/bekendte på Facebook, så er du sikkert også de seneste dage blevet fodret med billeder som dette.
“Dette er et smukt eksempel på folkelig opbakning” skriver “Bekæmp M3afia”, som tilsyneladende står bag støttesiden til Restaurant Vejlegården – og liberale jublede i kor og trykkede på “Del” knappen…
…men er det nu også sandt at der er tale om “folkelig opbakning”?
Blandt de støtteerklæringer til restauranten vi ser i klippet fra Vejle Amts Folkeblad kan vi finde 11 navne. Et par er direkte velkendte, og googler man de andre tegner der sig selvfølgelig et tydeligt mønster:
- Lars Seier Christensen
Direktør for Liberal Alliances hovedsponsor Saxo Bank. Flyttede for et par år siden til Svejts, da han var bange for at blive slået ihjel af de fæle og morderiske socialister som befolker det danske land. Tilsyneladende er det derfor, at han ikke selv vil besøge restauranten i den kommende tid, og i stedet må nøjes med at ønske sine venner god fornøjelse. Hvorvidt hans venner, som åbenbart stadigvæk befinder sig i Danmark, også er i livsfare melder historien desværre ikke noget om.
- Mersiha Cokovic
Skiftede Liberal Alliances lokalforening i Ishøj. Nuværende lokalformand for partiet.
- Mikael Christian Varrild Flensborg
Har som de andre en profil på 180grader.dk. Hans seneste klumme bærer titlen “4 store grundlæggende socialistiske fejltagelser”. Definerer på Facebook sig selv som “Liberal”.
- Søren Kenner
Reklamemillionær. Formand for Liberal Alliances “Visionsgruppe”.
- Kent Hedemann Kristensen
Medlem af Liberal Alliance. Tidligere storkredsformand for partiet.
Flere af de andre navne er for almindelige til at man kan finde konkrete oplysninger – men for de flestes vedkommende eksisterer der en profil på 180grader.dk under det samme navn, ligesom der kommer mange resultater på en søgning på navnet og “liberal alliance”.
“Folkelig opbakning”? Nej!
Partipolitisk propaganda stunt? Døm selv.