Analyser peger på at uligheden er vokset markant i Egypten i de senere år og at fødevareprisernes himmelflugt ligesom i Tunesien er medvirkende til at marginalisere de fattige. Egypten er et multikulturelt land med mange etniske og religiøse grupperinger. Først og fremmest er det et moderne samfund med en høj levestandard og - indtil i fredags – en blomstrende økonomi med en stor middelklasse af veluddannede og velhavende folk. Nå, ja – og så er der flere motorveje end i Jylland - i flere lag.
Lykkes det for befolkningen at vælte præsidenten og hans regime af pinden, ser vi i denne tid en nations genfødsel. Men en destabilisering af den karakter vi oplever nu, kan stille udsigten til at vinde demokrati og frihed i lange udsigter.
Bringer revolutionen ikke en umiddelbar regimeændring, vil de mange grupperinger, der har været klippet ned i ankelhøjde i 30 år kunne mudre usigterne, og det kan bane vejen for en decideret afmontering af hele landets magtapparat. Det er set før. Oprøret som vi ser i dag kan på mange måder ligne et ekko fra 1979 i Iran, hvor vi ser vi et vestligt, moderat og småkorrupt regime i et muslimsk land, som omstyrtes af folket og erstattes af et radikalt præstestyre.
Vel er Egypten ikke verdens navle. Men Suez Kanalen spænder med med sine 163 km i mellem Middelhavet og Det Røde Hav en genvej ud hvor skibe med en lasteevne på op til 120 000 til 180 000 ton dødvægt fragter 400 000 000 ton igennem om året. Fragt, der ellers skal sendes den lange og usikre vej uden om Afrika.
Suez Kanalen er verdens største kanal. Sættes en prop i for kortere eller længere tid vil det få alvorlige økonomiske konsekvenser.
Vigtige energiforsyninger løber desuden igennem Suez-Mediterranean olierørledningen (Sumed), som går fra Ain Sukhna-terminalen i Suez-gulfen til Sidi Kerir i Middelhavet.
Sumed olierørledningen er et alternativ til Suezkanalen for fragt af råolie. Der transporteres dagligt 1,8 mio tønder olie og olierelaterede produkter gennem Suez- Kanalen. Dertil kan lægges, at der dagligt strømmer mere end 1 mio tønder råolie igennem Sumed olierørledningen, der i dag kører tæt på 80 % kapacitet.
Worst case scenario er at både kanalen og olierørledningen bliver afbrudt, så al olieproduktion i Mellemøsten skal transpores nedenom Afrika. OECD-landene har strategiske olielagre, der svarer til leverancer på 2 mio dagligt i to år. En krise vil reducere disse lagre væsentligt.
Olieprisen sprang umiddelbart 2 % i vejret på nyheden om urolighederne i Egypten, og det er ikke usandsynligt at en længerevarende destablisering vil drive markedsprisen op med 10 til 15 dollar pr. tønde råolie på den korte horisont og hen over sommeren vil havne olieprisen på en fordobling af det nuværende niveau.
En ny oliekrise kan desuden trække tæppet væk under de svage økonomier i de sydeuropæiske lande, der i forvejen må slås med kraftig stigning i antallet af økonomiske flygtninge fra det afrikanske kontinent.
En destabilisering af regionen vil derfor ikke blot føre til højere energipriser. Men en langvarig konflikt kan sætte hele Middelhavet i brand. Ligesom at råvarepriserne vil gå i kraftig stigning, samtidigt med at fragtprisraterne øges dramatisk.
Magtspillet i Egypten trækker allerede veksler på den globale økonomi.
