I et usædvanligt skridt har Fødevareministeriet offentliggjort navne og adresser på 1249 svineproducenter landet over, som ministeriet anklager for at bruge for meget antibiotika i deres virksomheder. Offentliggørelsen skal ses som et led i ministeriets ”gult kort”-kampagne.
Beslutningen er truffet af fødevareminister Henrik Høegh (V) personligt, men savner juridisk grundlag.
Ministerens initiativ er formentlig fremprovokeret af lægeverdenens voksende bekymring for befolkningens sundhed, fordi overdreven anvendelse af antibiotika til svin har ført til udviklingen af resistente sygdomsbakterier. Det har vist sig, at disse bakterier kan overføres fra dyr til mennesker med alvorlige sygdomme til følge.
Da sandsynligheden for at blive smittet rent statistisk er størst ved at arbejde hos eller besøge de de mest medicinforbrugende virksomheder, er det vigtigt at nedbringe forbruget. Alligevel har de fem regionale embedslægeinstitutioner afvist at oplyse navne og adresse på de agrovirksomheder, der vides at være inficeret med resistente sygdomsbakterier af typen MRSA.
I enslydende afslag til Åbenhedstinget.dk hævder samtlige embedslæger, at de ikke registrerer de inficerede virksomheder, der helt overvejende udgøres af svinebesætninger. Dette afslag fastholdes, til trods for at oplysningerne fremgår af den lovpligtige anmeldelsesblanket.
Tidligere på året afviste Statens Serum Institut (SSI) at give aktindsigt i navne og adresser på de agrovirksomheder med inficerede medarbejdere, som SSI-medarbejdere i efteråret 2008 påviste ved en omfattende screening af deltagere i en svinekongres i Vestjylland. Afvisningen blev begrundet med hensynet til SSI's kommercielle virksomhed, der kunne lide skade ved en offentliggørelse.
Den omtalte screening blev udført af SSI som indtægtsdækket virksomhed for svineproducenterne. Ikke overraskende har interesseorganisationen Danske Svineproducenter protesteret kraftigt mod ministeriets liste over mistænkte svineproducenter. Formanden Henning Mortensen kalder offentliggørelsen for led i en ”venstreorienteret hetz” og stiller spørgsmålstegn ved lovligheden.
Læs hele historien og se navnelisten over de 1249 medicinmisbrugere på www.åbenhedstinget.dk