Politikerne på Christiansborg vil gøre det ulovligt at købe kopivarer - også selvom det er til eget brug.I dag må man købe både falske Rolex-ure og Gucci-tasker, så længe det er til privat forbrug herhjemme.Men det er forkert, mener et bredt flertal i Folketinget, som nu vil have ændret reglerne om køb af kopivarer, skriver DR Nyheder.Venstre, DF, Socialdemokraterne og SF mener ikke, at det er i orden, hvis man helt bevidst køber en kopivare, også selv om det kun er til privat brug.- Jeg synes, det lyder meget besynderligt, og jeg synes ikke, det er rimeligt, at det skal være muligt at bryde en producents varemærke helt bevidst, siger Venstres erhvervsordfører Torsten Schack Petersen til DR.