Hvis nogen troede det handlede om penge, når det muslimske flertal i bestyrelsen i Egedalsvænge i Kokkedal afskaffede traditionen med juletræ, så må man tro om igen.
Flere har tilbudt at betale de ca. 7.000 kr. det vil koste at bibeholde den danske tradition i boligforeningen, men det bliver afvist af det muslimske flertal:
- Jeg synes stadig, at vi skal stå fast og holde fast i den beslutning, for det her er ikke et økonomiske problem, siger bestyrelsesmedlem Ismail Mestasi til DR Nyheder.
- Der er ikke nogen, der ønsker at stå for det her arrangement, og jeg synes, at det er komisk, at jeg som den muslism skal stå for et julearrangement. Jeg har aldrig holdt jul, og jeg ønsker ikke at holde jul, siger han.
Karin Leegaard Hansen kan dog ikke genkende den udlægning.
- Det er ikke sandt. jeg har sagt, at jeg tager mig gerne af juletræstændingen, og jeg skal nok sørge for, at der er hjælpere til at servere de forskellige ting, siger Karin Leegaard hansen til DR Nyheder.
At flertallet af bestyrelsen er imod juletræet, skuffer Hanne Laursen, der har boet i boligforeningen i 40 år:
- Det kan bestyrelsen ikke være bekendt.
Dramaet i Egedalsvænge begyndte forleden, da det kom frem, at bestyrelsen havde brugt 60.000 kroner på en eid-fest, men ikke ville bruge 6.000 kroner på foreningens sædvanlige juletræ.