Flere ledige, hvis efterløn fjernes - Politik | Erhvervsbladet.dk

Lav vækst begrænser nødvendigheden af flere hænder i arbejde

Ikke angivet Ikke angivet,

10. januar 2011

Lav vækst begrænser nødvendigheden af flere hænder i arbejde.

Et af regeringens bærende argumenter for at afskaffe efterlønnen er den store mangel på arbejdskraft, der kommer til at præge samfundsøkonomien de kommende år. Men flere økonomer og arbejdsmarkedsforskere vurderer i Politiken , at efterlønnens endeligt i stedet vil udløse en støt voksende kø af arbejdsløse.

- Der er absolut ingen garanti for, at der vil være beskæftigelse til efterlønsmodtagerne.

Vi risikerer at sidde fast i lavvækstfælden lang tid fremover, siger arbejdsmarkedsforsker, professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet til Politiken.

Læs også på evb.dk:


Spar selv op til efterlønnen

Efterløns-nøl kan lamme små håndværkere

Selvstændige dyrker efterlønnen


Store årgange af danskere går på pension de næste ti år, og deres hænder kommer til at mangle på arbejdsmarkedet. Det vil regeringen løse ved at afskaffe efterlønnen, så de sender nogenlunde det samme antal hænder i arbejde, som der forsvinder på pension.

Men hvad nu hvis der slet ikke er brug for de efterlønsivrige hænder på et arbejdsmarked, der allerede nu er tynget af 180.000 arbejdsløse?

Ingen prognoser kan i dag spotte nogen vækst af betydning, så langt øjet rækker. Der vil efter al sandsynlighed stadig være betydelig ledighed, hvis regeringen får opbakning til at udfase efterlønnen og sende flere ud i arbejdsmarkedet.

- Der er ikke udsigt til nogen optur, der kan skaffe flere job, i dette årti, siger økonomiprofessor Jesper Jespersen fra Roskilde Universitet til Politiken.

Selv om der rent faktisk skulle være brug for mere arbejdskraft, siger alle prognoser, at vi navnlig får brug for højtuddannet arbejdskraft. 80 procent af efterlønnerne er imidlertid faglærte eller ufaglærte. Blot to procent har en lang videregående uddannelse.

- Vi risikerer at stå i 2020 med et overudbud af lavtuddannet arbejdskraft og et underudbud af højtuddannet arbejdskraft, siger Flemming Ibsen til Politiken.

Selv varme tilhængere af efterlønnens afskaffelse erkender, at den manøvre i hvert fald i en periode kan forlænge køerne på de sociale kontorer:

- Det havde været bedre at udfase efterlønnen i år med mangel på arbejdskraft, for eksempel fra 2005 til 2007, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen til politiken. Han fastholder, at det er ulemper, man midlertidigt må leve med, da der vil blive brug for mere arbejdskraft.