Jeg synes, det er rigtig fint, at folk får hjælp. Men jeg synes også, det er et udtryk for, at systemet ikke fungerer. Det kan være svært at få fat i en socialrådgiver hos kommunen; der er stor udskiftning, og sagsbehandlingen er meget opdelt. Helhedssynet mangler. Så kommer folk i tvivl om, hvorvidt de får deres rettigheder opfyldt. Det kan vi ikke være tjent med, siger socialrådgivernes formand Bettina Post.