Allerede nu er antallet af anmeldelser steget med 30 pct. i forhold til forrige år.
Tolerancen over for sort arbejde er dalende blandt danskerne.
Lige nu sker der en stor stigning i antallet af anmeldelser af sort arbejde, og det er først og fremmest menige borgere, der giver skattevæsenet et anonymt tip.
Ifølge afdelingsleder Jan P. Jensen fra Skat Midt- og Sydsjælland har man i forbindelse med en landsdækkende registrering af anmeldelser allerede modtaget over 7.000 anmeldelser i år, hvilket er en stigning på 30 pct. i forhold til det samlede antal forrige år.