af Morten Bjerg
I dag tager statsminister Helle Thorning-Schmidt til Bruxelles, for at underskrive Finanspagten, sammen med de øvrige EU-landes ledere. Eller det vil sige de øvrige Euro-landes ledere. Som eneste Euro-land har Irland valgt at spørge befolkningen til råds om Finanspagten og har udskrevet folkeafstemning, noget som den danske regering afviser pure med henvisning til, at der ikke er tale om suverænitetsafgivelse, når vi tiltræder Finanspagten. Og nej, det er der ikke i juridisk forstand, da traktaten ikke bliver indskrevet i grundloven, men i stedet bliver implementeret, som en permanent lov. Juridisk set forskellige love, men ikke i praksis. Traktaten er bindende!