Finanslovens ændring af forskerordningen rammer bl.a. Superligaklubber

Det bliver sværere for danske fodboldspillere at vende hjem til Danmark

Ikke angivet Ikke angivet,

09/11/2010

Det bliver sværere for danske fodboldspillere at vende hjem til Danmark. I hvert fald hvis de skal se på, hvor meget de kan tjene herhjemme i forhold til i udlandet.

Med den nye finanslov følger nemlig en ændring, der betyder, at spillere nu skal have betalt skat i et andet land end Danmark i ti år, før de kan gøre brug af den såkaldte forskerordning. Hidtil har det kun været tre år.

"Det sætter en bremser for danske spillere, der kan komme hjem og være på forskerordningen, og det bliver sværere for klubberne at hente gode danske spillere hjem. Det er jo de færreste, der har en karriere på ti år fra det øjeblik, de forlader Danmark og kommer hjem igen. Det vil være meget få spillere, der når at få glæde af det" siger fodboldøkonom hos Deloitte, Jesper Jørgensen, til DR Sporten.