Socialdemokraterne har for første gang sammen med SF lanceret en alternativ finanslov, som indeholder en række prioriteringer over hvad staten bør bruge penge på og hvor der bør spares. Læser man de 17 sider igennem, springer det i øjnene, at oppositionen her op til valget vil tilbyde danskerne en ren gavebod af velfærdsydelser. Problemet er bare, at man gør regning uden vært. Statens underskud er på 80 mia. kr., men til trods for dette historiske underskud varsler de to oppositionspartier massive velfærdsydelser til de danske vælgere.
Danmark har verdens dyreste folkeskole, men alligevel tilfører man 750 mio. kr. ekstra til folkeskolen. Man ønsker at nedbringe klassekvotienterne, selvom en lang række eksperter sår tvivl om eleverne rent faktisk lærer mere af, at være 24 frem for 28 elever i klasselokalet. Danmark har i forvejen de laveste klassekvotienter i verden, men overbudspolitikken er åbenbart den eneste måde, hvorpå oppositionen søger at skaffe vælgernes gunst.
Socialdemokraterne og SF opererer med samlede merudgifter på ca. 7,7 mia. kr. i 2011, men hvad værre er, så øger man beskatningen med over 3 mia. kr. bl.a. ved at indføre passagerafgifter på 700 mio., øget lønsumsafgift på 750 mio. kr. samt arbejdsskadeafgift på 500 mio. Oppositionens forslag indebærer ifølge deres egne beregninger en samlet erhvervsbelastning på 1.5 mia. kr. Desuden vil oppositionen tage 6.7 mia. kr. fra de borgere, som selv sparer op til deres egne pension.
Danmark har verdens højeste skattetryk, men det kan ifølge oppositionen åbenbart blive endnu højere! Problemet er bare, at hvis man strammer skatteskruen endnu mere, vil det skade danskernes incitamenter til at gøre en ekstra indsats og dermed øge udbuddet af arbejdskraft. Oppositionen fortæller danskerne, at vi bare skal arbejde 12 minutter mere om dagen. så er alle problemer løst. En sådan retorik er simpelthen utroværdig. Vi skal arbejde langt mere end 12 minutter om dagen samt blive længere på arbejdsmarkedet, hvis Danmark skal klare sig i den globale konkurrence. Der er knap 900.000 personer i Danmark som betaler topskat og det er således helt almindelig mennesker, som betaler denne misundelsesskat.
Oppositionens forslag får således ikke sygeplejersken eller politibetjenten til at tage en ekstra aftenvagt, hvilket er det Danmark har brug for. Vi har brug for ekstra hænder, men oppositionen har kun øje på at dele den eksisterende velfærd ud til borgerne, frem for at sikre, at vi også i de kommende år kan bibeholde vores velfærdsniveau. Frem for at dele gaver ud til vælgerne, bør man koncentrerer sig om, hvordan man fører en ansvarlig økonomisk politik, der kan nedbringe statens underskud. Samtidig er det nødvendigt med gennemgående reformer af velfærdssamfundet, hvilket overhovedet ikke næves i oppositionens finanslovsforslag. Oppositionens forslag er derfor et klart udtryk for en uansvarlig økonomisk politik, der ikke hænger sammen.
Faktum er imidlertid, at efter et valg, kommer vælgerne til at betale regningen for statens store underskud. Frem for at uddele gaver, som vælgerne kommer til at betale med rentes rente efter et valg, bør man tage hul på de mange reformer, som er helt afgørende for at sikre velfærdssamfundet, herunder afskaffelse af efterlønnen. Problemet er bare, at socialdemokraterne og SF ikke vil fortælle vælgerne sandheden. Spørgsmålet er bare, om de radikale vælgere stadigvæk tør være med i rød stue!