I forsvar af Nicolai Sonnes slet skjulte opfordringer til at begå netpirateri på "So Ein Ding", bringer DR Kultur her en glædelig nyhed for dem med dårlig samvittighed.
Nyheden består i, at undersøgelser af omsætningen på film efter lukningen af fildelingstjenesten Megaupload - som stod for en meget stor del af piratfilmdelingen - stort set ikke har ændret sig.
Faktisk tyder tallene på, at de "mindre" film har direkte tabt på lukningen, fordi den omtale og de anbefalinger som filmene fik gennem delingen er forsvundet - og da de i forvejen har et meget begrænset markedsføringsbudget giver det færre gæster i biografen. Omvendt for de virkelig store block-bustere - som reklamerer stort - men over-all er ændringen nærmest ikke eksisterende.
Gæt selv hvad kategori danske film havner i...
Det kunne måske være et vink med en vognstang til producenterne om at bruge de nye medier og muligheder bedre - og derved faktisk få fordel af lidt delinge - men så optimistisk er der næppe grund til at være, heller ikke selv om det er jul.