Fik førtidspension uden grund

Sagsbehandlere i Jammerbugt Kommune har været for hurtige på tasterne og kostet kommunen dyrt

Ole Birk Olesen,

20/01/2013

Sagsbehandlere i Jammerbugt Kommune har været for hurtige på tasterne og kostet kommunen dyrt. En rapport fra revisionsfirmaet Deloitte afslører, at kommunen i det nordvestjyske har bevilget førtidspension til borgere, uden der var grundlag for det. I 17 procent af de undersøgte sager er der slet ikke grundlag for at give borgerne førtidspension, mens der i yderligere 12,5 procent af sagerne mangler dokumentation.