Dennis Nørmark skriver i Information: "Det er meget muligt, at venstrefløjens mest kendte stemmer taler om frihed og mangfoldighed, men ord alene gør det ikke. I stedet må man se på, om de praktiske konsekvenser af den politik, man fører på venstrefløjen, faktisk bringer større frihed og mangfoldighed med sig. Erik Clausen synes det tilsyneladende ikke - om end han ikke tager konsekvensen. Men hvordan kan en styrket stat, der i flere og flere detaljer lægger planer - og begrænsninger - for borgernes liv, betragtes som et projekt for frihed og mangfoldighed? Hvordan kan politisk indblanding i kunst, kulturliv, personlig moral, individuel lykke, sundhed, religion, seksualitet, ytringer, kønsidentitet og din personlige økonomi udtænkes og forsvares af den samme venstrefløj, der brander sig selv som garanten for det mangfoldige, frie, skæve og ‘flippede’?"