Fem spørgsmål ikke-muslimer gerne vil have svar på

Optøjerne i Frankrig udøvet primært af unge muslimer og hotel bombningerne i Jordan er begivenheder, der fremmaner oprigtige spørgsmål, som lovov...

Henrik Gøtke,

08/06/2010

Optøjerne i Frankrig udøvet primært af unge muslimer og hotel bombningerne i Jordan er begivenheder, der fremmaner oprigtige spørgsmål, som lovoverholdende muslimer for Islam´s skyld må besvare, såvel som for bekymrede ikke-muslimers skyld.

Her er fem af dem

Hvorfor er I så tavse? Siden de første israelere blev udset til døden af muslimske terrorister, der i jeres religions og palæstinensisk nationalismes navn sprang dem selv i luften, har man håbet på at se muslimske demonstrationer mod disse uhyrligheder. Protesterne i Jordan mod bombningerne, om end velkomne, er sjældenheder. Hvad man oftere har set, er mainstream muslimers talsmænd implicit forsvarende denne terror grundet den israelske besættelse af palæstinensisk land. Vi ser tortur og mord i Allah´s navn, men vi ser ingen anti-tortur eller anti-mord demonstrationer i Allah´s navn.

Der findes 1.6 milliarder muslimer i verden. Hvordan kan det være, at stort set ingen har demonstreret mod ondskab udført i Allah´s navn? Dette er tilfældet selv for de millioner af muslimer der lever i frie vestlige samfund: Hvad skal ikke-muslimer, der velvilligt prøver at forstå mene? Da den israelske regering ikke standsede en libanesisk massakre på palæstinensere i Sabra og Chatilla flygtningelejrene, samledes store skarer af israelske jøder i protest mod deres lands moralske forfald. Hvorfor har der aldrig været tilsvarende offentlige palæstinensiske eller muslimske demonstrationer i fordømmelse af palæstinensisk eller muslimsk udført terror?

Hvorfor findes der ingen kristne palæstinensiske terrorister? Hvis Israel´s besættelse er grunden til muslimsk terror, hvorfor er der så ingen kristne palæstinensere, der engagerer sig i terror? Kristne palæstinensere er lige så nationalistiske og lige så besatte som muslimske palæstinensere.    

Hvorfor er kun ét af de 47 største muslimske lande et frit land? Ifølge Freedom House, en Washington baseret gruppe der promoverer demokrati, er af verdens 47 største muslimske land kun Mali frit. 60% er ikke frie, og 38% er delvist frie. Det muslimske flertal af stater udgør flertallet af verdens ikke-frie stater. Og af de 10 værste af de værste er de 7 af dem islamiske stater. Hvordan kan det være?

Hvorfor udføres så mange uhyrligheder og trusler af muslimer i Islam´s navn? Unge piger i Indonesien bliver halshugget af muslimske mordere. Muslimer myrdede i Islam´s navn hundredvis af skolebørn i Rusland. Mens muslimer reciterer Koranen tager muslimske terrorister fremmede der arbejder for et frit Irak og slagter dem. Muslimske døtre myrdes af deres egne familier i tusindvis af æresdrab. Og den muslimske regering i Iran har offentligt kaldt på udryddelsen af Israel.

Hvorfor forfølger lande regeret af religiøse muslimer andre religioner? Ingen kirke eller synagoge er tilladt i Saudi Arabien. Taliban ødelagde nogle af fortidens største skulpturer fordi de var buddhistiske. Sudan´s islamiske regime har myrdet et stort antal kristne.

I stedet for at konfrontere disse problemer benægter alt for mange af jer disse problemer. Muslimer siger, at alene at tale om muslimske eller islamiske terrorister er forkert. De mener, at Timothy McVeigh aldrig blev stemplet som ”kristen terrorist”. Som om McVeigh begik terror som kristen kirkegænger og i kristi navn, og som om der findes kristent baserede terrorgrupper rundt om i verden.

Hundredvis af millioner af ikke-muslimer ønsker ærlige svar på disse spørgsmål, selv hvis det eneste svar I kan tilbyde er ”Ja, vi har virkelige problemer i Islam”. En sådan tilkendegivelse er uendeligt bedre – for jer og verden – end at afvise os som anti-muslimske.

Kilde: