Özlem Cekic skriver i dag, at der er fattigdom i Danmark - og jeg er for så vidt enig...
De fattige er bare ikke dem som Cekic død og pine vil definere som fattige - og de fattige opfatter måske ikke en gang sig selv som fattige - fordi de er ikke fattige i "er døden nær på grund af fødevaremangel" fattige.
De fattige jeg taler om er dem, der knokler for noget de tror på, og derigennem ofrer alt hvad de ejer og har for at opnå noget bedre en dag - måske.
Jeg taler om de studerende der skal leve for en SU - hvis den da ikke er brugt op. Der er jo ikke nogen jobgaranti bagefter, som mange vil have det til at lyde som om. Hvis man vælger forkert, eller bare ikke kan gennemføre uddannelsen, så får man røven på komedie.
Jeg taler om iværksætterne som har fået en ide eller en tro på at de kan skabe sig en virksomhed og en tilværelse på noget de synes er spændende og som de brænder for. De ofrer alt hvad de ejer og har, og tjener i lange perioder ingenting. De sætter sig i hovedløs gæld og knokler uafbrudt fra morgen til aften i håbet om at det skal lykkedes - og de satser ALT. Dem det lykkedes for, er måske kun fattige i nogle få år - men dem der fejler, de står tilbage med ingenting ud over en gæld så stor at den er håbløs at betale tilbage. De har måske ikke en gang haft tid til familie og venner - så her er de også blevet fattige.
Jeg taler om dem der arbejder i lavtlønsjob - som ikke bare kan rende op på kommunen og bede om flere penge fordi de har brugt de sidste penge på kontoen på smøger. Folk i arbejde må selv betale deres børnehave, deres tandlæge, deres hundemad. Oveni knokler de i fysisk hårde job som ikke belønner dem med den fede løncheck og de magelige lænestole i mødelokalet og når de kommer hjem fra arbejde er der ikke meget energi tilbage til at sørge for familien og klare det daglige.
Vil man hjælpe ovenstående, så skal man ikke bruge den strategi Cekic anbefaler, med at dele endnu flere penge ud til dem som ikke gider, som ikke kæmper, som ikke arbejder. Man skal gøre det mere attraktivt at studere, ved at skabe flere virksomheder med gode jobs. Man skal fjerne administrative forhindringer og give iværksætternes arbejde mindre problemfyldt. Man skal sænke skatten på arbejde så det igen kan betale sig at yde en indsats til mindstelønnen.
Cekic har jo ret - der findes fattigdom i Danmark ... og Cekic gør alt hvad hun kan for at de fattige skal blive endnu fattigere...