Fagforeningsfriheden fejret ved Vejlegården

28. juni havde 3F Vejle valgt at optrappe konflikten ved restautant Vejlegården. Årsagen? Restauratør Amin Skov og hans personale ønsker ikke tegne overenskomst med 3F og har foretrukket andre faglige organisationer. Den slags aftale- og foreningsfrihed falder ikke i god jord blandt socialister, hvorfor 3F siden marts måned, har gjort hvad man kunne for at genere Amin, hans personale, kunder og leverandører.

Gode mennesker tænkte "det skal være løgn". Derfor arrangeredes en moddemonstration. Og hvilke festdag det blev. Klokken 11 formiddag begyndte mennesker at strømme til Restaurant Vejlegården. En havde medbragt et stort banner monteret på teleskoplift, en anden havde medbragt musikanlæg. Amin stillede grillen op og der blev serveret pølser og brød i rigelig mængde.

Da 3F's demonstration og blokade startede en time senere, var humøret således højt og smilene mange foran Restaurant Vejlegården. En enkelt 3F'er skulle selvfølgelig hen at vise sig og daske rundt med sin røde klud. Det blev dog taget med smil og fjumregøjen blev gelejdet tilbage i eget geled. Vi var efterhånde blevet omkring 150 mennesker blandt Restaurant Vejlegårdens støtter. Godt halvt så mange stod på den anden side på rad og række og lyttede til totalitære socialistiske paroler og løgne. Ja, løgnene er mange i den sag.

Hvad var særligt slående, var at 150 mennesker frivilligt hev en dag ud af kalenderen for at støtte Restaurant Vejlegården's indehaver og ansatte's ret til at indgå de aftaler de nu engang ønsker. Omvendt kunne 3F knapt mønstre 100 støtter, uagtet det er en offentlig hemmelighed at blokadevagter typisk er sendt i "aktivering" i fagforbundene. Med andre ord: Arbejder blokadevagter på at nedlægge endnu flere arbejdspladser end dem, de selv står og mangler. Altså om de da har et reelt ønske om at forsørge sig selv.

Ydermere var det bemærkelsesværdigt at 3F's blokadevagter vendte ryggen til Restaurant Vejlegården, gaden og pressen. Der var intet ønske om dialog, ingen trang til at hævde egne synspunkter. Blot vendte man samfundet og virkeligheden ryggen. Som en god ven sidenhen har udtrykt det: De er døende dinosaurer. Deri har han ret.

3F varetager ikke det arbejdende folks interesser. 3F varetager de dovnes, de udgideliges og pampernes interesser. Intet ønske har de om fornyelse, om at agere på det 21. århundredes præmisser. Velstand, bortset fre egne pamperes, rager dem en fjer.

Efter godt en times tid indså 3F det formålsløse i at fortsætte deres usmagelige blokade. De rullede, akkompagneret af stor jubel, deres røde faner sammen og pakkede ned. En klar sejr for forenings- og aftalefriheden var i hus. Den kom i hus, ikke ved at gøre som 3F gør. Ikke ved vrede, vold, blokade og overgreb. Men ved erkendelse af at glæden ved frihed og evnen til at smile og grine af totalitære kræfter ikke kan knægtes ved paroler, blokader og røde faner på rad og række.