Fagforeningen er roden til alt ondt!

Så skal vi til det igen

Rikki Tholstrup Jørgensen,

07/03/2011

Så skal vi til det igen. I dag er tophistorierne i flere medier, at LOs medlemmer overhovedet ikke kan støtte fagforeningens overdrevede checkudskrivning til den røde valgkamp. Faktisk er det kun 31% af LOs medlemmer, der går ind for, at deres fagforening skal yde partistøtte, hvilket bør kalde på en del skepticisme, når fagforeningerne går på barrikaderne for at forsvare medlemmernes interesser. Det kan under ingen omstændigheder være i medlemmernes interesse, at der bruges et to-cifret millionbeløb på at køre kampagne imod regeringen, når 40 % af LOs medlemmer faktisk stemmer på regeringen eller regeringens støttepartier.

Derved bliver beslutningen om at bruge medlemmernes penge på at præge det politiske billede i en retning, som er enerådigt bestemt af pampertoppen, til en SKÆV beslutning, der slet ikke står på mål for de medlemmer, som toppen burde repræsentere. Harald Børstings personlige vendetta mod regeringen vil antyde, at han ved bedre end sine medlemmer, og beslutningen om at smide medlemmernes penge i et stort marketingshul er den rette, hvis f.eks. minimumslønnen skal bevares på nuværende niveau, efterlønnen skal understøttes og de polske håndværkere skal holdes uden for det danske arbejdsmarked. På den måde tager top-pamperen en politisk beslutning på sine medlemmer vegne, hvilket i den grad underminerer et medlemsskab af den forening, der i sin substans burde være apolitisk.

Man kan jo spørge sig selv, om Harald Børsting gør sine medlemmer en tjeneste, når han som øverste ledelse beslutter sig for, at han ved bedre end medlemmerne? Jeg ville personligt blive stiktosset, hvis jeg var medlem af en fagforening, som tog beslutninger hen over hovedet på mig og i den grad var medlems-ignorante. At køre anti-regeringskampagner til flere millioner kroner samtidig med, at der postes fem millioner kroner direkte ned i Socialdemokraterne valgkasse, det er at skide på medlemmernes holdninger og pengepung, og det lugter i den grad af magtarrogance, idet Harald Børsting for alt i verden vil sikre fagforeningens eksistensberettigelse, også i en tid, hvor medlemmerne ikke gider dem mere, og hvor tiden for politiske fagforeninger i virkeligheden er forbi. Og sandelig ikke også om eksistensberettigelsen skal sikres på BEKOSTNING af medlemmerne og ikke FOR medlemmernes egen skyld - se det er arrogant.

Skulle jeg komme med min personlige mening, så skaber mange fagforeninger flere problemer, end de løser, og ofte er deres tiltag med til at slå flere søm i den kiste, som medlemmer i virkeligheden burde skillinge sammen til. F.eks. laver medlemmer blokader mod virksomheder, som forsøger at overleve på et presset marked, også selv om virksomhedsejeren har lavet FRIVILLIGE aftaler med sine medarbejdere. På den måde kan man ikke sige, at fagforeningen opfører sig solidarisk, idet deres tiltag med alt sandsynlighed sikrer, at f.eks. gartneribranchen i Danmark bliver en saga blot, når medlemmer opfordres til at blokere arbejdspladser og på den måde ødelægge andre medlemmers jobmuligheder.

De danske lønninger er blandt verdens højeste, og de forringer konkurrenceevnen, som i virkeligheden skal være med til at sikre, at der er jobs til fagforeningens medlemmer. Derfor går fagforeningen på et to-ægget sværd, for på den ene side skal de sikre deres medlemmer en høj grundløn, men hvad der er vigtigere, så burde de være med til at sikre, at medlemmernes jobs ikke forsvinder til udlandet.

Den helt igennem manglende forståelse for, hvad fagforeningens aktioner og politik betyder for den danske konkurrenceevne og antallet af jobs, der forsvinder fra dansk jord, er enestående i forhold til den position, som fagforeningen har i det danske samfund. Man burde kunne forvente, at fagforeningerne ville tænke en smule mere langsigtet end bare at lave blokader mod arbejdsgivere, fordi der er kommet udenlandsk arbejdskraft på arbejdspladsen. Parolen er tilsyneladende, at man hellere vil sikre en høj mindsteløn til de få, end at sikre arbejde til de mange, for hvis man støtter rød blok, så kan alle medlemmer jo alligevel komme på en offentlig forsørgelse, der er lige så høj, som den løn de polske medarbejdere får i gartneriet.

Fagforeningen tager deres egne medlemmer som gidsler i kampen for at sikre sin egen eksistensberettigelse, og de træffer altså beslutninger, der går imod flertallets holdninger. Det burde afstedkomme en horde af udmeldinger!

Fagforeningerne skal have en tak for at have kæmpet på det danske arbejdsmarked, men kampen har ændret karakter. Den handler ikke mere om mindsteløn, men om at sikre arbejdspladser. Desværre vil fagforeningen ikke være med til at kæmpe for arbejdspladserne, de vil i stedet sikre, at virksomhedsskatten sættes op, at iværksættere og højtlønnede, der skaber jobs brandbeskattes og så vil de sikre, at minimumslønnen til stadighed underminerer dansk konkurrenceevne, og at deres medlemmer har frit valg på hylden over offentlig forsørgelse - kombineret er det en græsk cocktail, der i sidste instans vil fjerne tæppet under det jobgrundlag, som fagforeningen bør hvile på. De graver deres egen grav, og de gør det for medlemmernes penge.

Derfor er der kun en ting at gøre, og det er at melde sig ud af sin fagforening, hvis man mener den støtter et politisk projekt, man ikke kan stå inde for. Hvis man tror på, at velstand bygger på et fundament, hvor der er arbejde til alle, og hvor det offentlige ikke skal kaste om sig med midler til raske og rørige, så bør man ikke være medlem af en fagforening, der støtter rød blok. Hvis man tilmed finder egosocialismens ansigt klamt, så bør man aldrig sætte sine ben i en politisk orienteret fagforening. Hvis man har tiltro til et politisk projekt, så kan man støtte det uden om fagforeningen, for det er ikke fagforeningens opgave at dyrke politik - det er fagforeningens opgave at sikre, at medlemmerne har et job og bliver behandlet ordentligt på arbejdspladsen. I øjeblikket mener Børsting og company, at deres opgave er at sikre offentlig forsørgelse for hele skaren af medlemmer, uanfægtet hvad det vil koste det danske samfund på lang sigt.

Derfor: Meld dig ud af din fagforening og støt op om Facebook-gruppen.

/Rikki Tholstrup Jørgensen

Kilde: