Jeg har længe undret mig over begrebet 'moddemonstration' - jeg kan ikke forstå hvordan man både kan benytte sig at retten til at demonstrere og samtidigt ønske at forhindre andre i at komme til orde?
Som jeg ser det findes der to typer moddemonstrationer:
- protesten mod planer eller gennemført politik og
- moddemonstrationen, der med magt søger at undertrykke borgere med en anden holdning.
Moddemonstration som protest
Protesten er en 'ufarlig' for for moddemonstration, idet man giver udtryk for en politisk holdning af egen drift. Det er ikke en egentlig moddemonstration,men kunne sagten anses for en sådan, da man politisk giver udtryk for egne holdninger, og det tidsmæssigt godt kan finde sted samtidigt med en anden demonstration for en modsatrettet politik. Eksempel Glistrup i Fælledparken 1. Maj.
Moddemonstrationer findes hyppigst på venstrefløjen (ligesom alle andre demonstrationer iøvrigt) også i dens protesterende form, 'at demonstrere mod politik' - som vi for nyligt så det med den store demonstration 'mod' Regeringens genopretningspakke. Ved denne lejlighed blev der iøvrigt ikke stillet spørgsmål til hvad forsamlingen i givet fald var for. Det havde vel været logisk om alle disse mennesker istedet havde demonstreret for retten til at arbejde 12 minutter mere?
Moddemonstration som undertrykkelse
Den mere modbydelige form for moddemonstration lægger sig tæt op af 'aktivisme', altså new-speak for udenomparlamentariske metoder i organiseret form. Man opsøger politiske modstandere og forstyrrer eller direkte overfalder dem. Problemet ved denne form for 'demonstration' er for mig at se to-delt:
- dels er formålet udemokratisk, da man søger at forhindre andre i at demonstrere
- dels er metoden konfrontationssøgende, man søger med magt at få ram på andre og derved skræmme tilhængere hos modparten væk.
Den udemokratiske dimension kunne let håndteres ved, at Politiet henlagde moddemonstrationer til en anden lokation end den oprindelige demonstration. Den konfrontationssøgende, ved at Politiet griber ind over for aktivister, der benytter sig af denne form.
Politiet søger allerede, at foregribe konfrontationer eks. ved at henlægge demonstrationer til 'sikre' lokationer - som det bl.a. er sket med kommende demonstration mod en moske i København, som ikke tillades, at foregå på moskeens kommende lokation, men istedet henlægges foran Christiansborg.
På baggrund af vel de flestes ønske om, at demonstrationer skal foregå fredeligt, at alle skal kunne demonstrere og at demonstranter ikke behøver at kunne forsvare sig fysisk, undrer det mig, at man gentagne gange tillader moddemonstrationer, der åbenlyst har til formål at forhindre lovligt anmeldte demonstrationer.
Det synes som at man giver carte blanche til en form for politisk vold - netop i en tid hvor Købehavns Kommune og Politi ønsker at gribe ind overfor hadforbrydelser, falder det mig derfor for brystet, at man på den venstreradikale portal Modkraft kan læse flg.:
Hvorfor tillader venstrefløjen voldsmænd?
Jeg er varm tilhænger af demonstrationsretten, og jeg finder det sympatisk, at venstrefløjen ofte kan medbringe koner og børn til deres demonstrationer. Dette er vel ladsiggørligt, da ingen har truet med at angribe 1. Maj eller lignende og modsat at ingen ved deres fulde fem vel kunne drømme om at tage deres børn med til en demonstration, der vil blive angrebet?
Personsammenfaldet mellem aktivister og den lovlige venstrefløj er veldokumenteret, når venstrefløjen alligevel har erklærede voldsmænd i deres rækker kan jeg derfor kun tage det som en accept af disse, baseret på en fejlagtig kalkyle af, at det ikke vil danne skole. Problemet er, at moddemonstrationer kan lykkes: enten ved at fremme vold fra modparten (anarki) eller forhindre modparten i at deltage i demokratiet (fascisme, socialisme). Moddemonstrationen er for mig at se, derfor ikke bare et angreb på en enkelt demonstration - men på en væsentlig del af grundlaget for vores demokrati.
Som jeg ser det findes der to typer moddemonstrationer:
- protesten mod planer eller gennemført politik og
- moddemonstrationen, der med magt søger at undertrykke borgere med en anden holdning.
Moddemonstration som protest
Protesten er en 'ufarlig' for for moddemonstration, idet man giver udtryk for en politisk holdning af egen drift. Det er ikke en egentlig moddemonstration,men kunne sagten anses for en sådan, da man politisk giver udtryk for egne holdninger, og det tidsmæssigt godt kan finde sted samtidigt med en anden demonstration for en modsatrettet politik. Eksempel Glistrup i Fælledparken 1. Maj.
Moddemonstrationer findes hyppigst på venstrefløjen (ligesom alle andre demonstrationer iøvrigt) også i dens protesterende form, 'at demonstrere mod politik' - som vi for nyligt så det med den store demonstration 'mod' Regeringens genopretningspakke. Ved denne lejlighed blev der iøvrigt ikke stillet spørgsmål til hvad forsamlingen i givet fald var for. Det havde vel været logisk om alle disse mennesker istedet havde demonstreret for retten til at arbejde 12 minutter mere?
Moddemonstration som undertrykkelse
Den mere modbydelige form for moddemonstration lægger sig tæt op af 'aktivisme', altså new-speak for udenomparlamentariske metoder i organiseret form. Man opsøger politiske modstandere og forstyrrer eller direkte overfalder dem. Problemet ved denne form for 'demonstration' er for mig at se to-delt:
- dels er formålet udemokratisk, da man søger at forhindre andre i at demonstrere
- dels er metoden konfrontationssøgende, man søger med magt at få ram på andre og derved skræmme tilhængere hos modparten væk.
Den udemokratiske dimension kunne let håndteres ved, at Politiet henlagde moddemonstrationer til en anden lokation end den oprindelige demonstration. Den konfrontationssøgende, ved at Politiet griber ind over for aktivister, der benytter sig af denne form.
Politiet søger allerede, at foregribe konfrontationer eks. ved at henlægge demonstrationer til 'sikre' lokationer - som det bl.a. er sket med kommende demonstration mod en moske i København, som ikke tillades, at foregå på moskeens kommende lokation, men istedet henlægges foran Christiansborg.
På baggrund af vel de flestes ønske om, at demonstrationer skal foregå fredeligt, at alle skal kunne demonstrere og at demonstranter ikke behøver at kunne forsvare sig fysisk, undrer det mig, at man gentagne gange tillader moddemonstrationer, der åbenlyst har til formål at forhindre lovligt anmeldte demonstrationer.
Det synes som at man giver carte blanche til en form for politisk vold - netop i en tid hvor Købehavns Kommune og Politi ønsker at gribe ind overfor hadforbrydelser, falder det mig derfor for brystet, at man på den venstreradikale portal Modkraft kan læse flg.:
Lørdag den 28. august vil racisterne fra SIAD igen demonstrere i Nordvest, mere præcist på Vibevej klokken 14. Det vil vi forhindre!http://modkraft.dk/spip.php?article13794
Derfor indkalder vi til antiracistisk moddemonstration samme sted klokken 13.
Hold København nazifrit!
Arr: Antiracistiske grupper i København
Hvorfor tillader venstrefløjen voldsmænd?
Jeg er varm tilhænger af demonstrationsretten, og jeg finder det sympatisk, at venstrefløjen ofte kan medbringe koner og børn til deres demonstrationer. Dette er vel ladsiggørligt, da ingen har truet med at angribe 1. Maj eller lignende og modsat at ingen ved deres fulde fem vel kunne drømme om at tage deres børn med til en demonstration, der vil blive angrebet?
Personsammenfaldet mellem aktivister og den lovlige venstrefløj er veldokumenteret, når venstrefløjen alligevel har erklærede voldsmænd i deres rækker kan jeg derfor kun tage det som en accept af disse, baseret på en fejlagtig kalkyle af, at det ikke vil danne skole. Problemet er, at moddemonstrationer kan lykkes: enten ved at fremme vold fra modparten (anarki) eller forhindre modparten i at deltage i demokratiet (fascisme, socialisme). Moddemonstrationen er for mig at se, derfor ikke bare et angreb på en enkelt demonstration - men på en væsentlig del af grundlaget for vores demokrati.
