"Ecuadorianeren mente derimod, at det var klar politik, at man ikke kunne have den slags folk (modstandere af regimet) på Cuba, at man heller ikke kunne åbne grænserne, da alle tænkte på sig selv, ville ingen blive tilbage".
"Kan du heller ikke rejse ud? spurgte jeg pigen. Nej, men jeg ville så gerne, vi bor på en ø, vi kan ikke komme væk fra den, det er frygteligt, sagde hun. Du skulle ikke tænke på dig selv, men på Cuba, tordnede ecuadorianeren. Jeg vil bare gerne rejse ud for at mærke hvordan planterne dufter andre steder, jeg har ikke tænkt mig at dø i et andet land, jeg vil dø her på Cuba, det er jo mit land. Og lidt senere hviskede hun til mig: Vi venter på at Fidel og Raúl skal dø; dette land er en ø og denne ø er et fængsel".
"Kan du heller ikke rejse ud? spurgte jeg pigen. Nej, men jeg ville så gerne, vi bor på en ø, vi kan ikke komme væk fra den, det er frygteligt, sagde hun. Du skulle ikke tænke på dig selv, men på Cuba, tordnede ecuadorianeren. Jeg vil bare gerne rejse ud for at mærke hvordan planterne dufter andre steder, jeg har ikke tænkt mig at dø i et andet land, jeg vil dø her på Cuba, det er jo mit land. Og lidt senere hviskede hun til mig: Vi venter på at Fidel og Raúl skal dø; dette land er en ø og denne ø er et fængsel".
