Exit Lene

LEDER: Lene Espersen gjorde torsdag aften, hvad hun burde have gjort for længst: Hun trådte tilbage som leder af Det Konservative Folkeparti i erke...

Ole Birk Olesen,

13/01/2011

LEDER: Lene Espersen gjorde torsdag aften, hvad hun burde have gjort for længst: Hun trådte tilbage som leder af Det Konservative Folkeparti i erkendelse af, at hun hverken for partiet eller for det samlede borgerlige Danmark var den rigtige på posten. Det var godt, at hun gjorde det til sidst, men det var ærgerligt, at det var nødvendigt for både partiets bagland og folketingsgruppen at trække tæppet væk under hende i pressen, før hun var villig til at erkende, at der ikke var anden udvej.

Den konklusion burde hun være nået til på egen hånd. Så kunne mange måneder med mediefokus på de Konservatives elendighed på lederposten være undgået, og man kunne i stedet have fokuseret på at få ørenlyd for borgerlig politik.

Nu skal de Konservative så vælge en ny leder, og held og lykke med det. Kandidaterne er tilsyneladende Brian Mikkelsen og Lars Barfoed. De Konservatives folketingsgruppe gør klogt i at studere deres nyere partihistorie, før de vælger.

Bendt Bendtsen evnede ikke at føre partiet mod ny popularitet, Lene Espersen gjorde ligefrem det modsatte. Det skyldtes, at de begge som ledere manglede en afgørende forudsætning for at brænde igennem i vælgernes bevidsthed: Engagement på vegne af en sag, som ikke blot var deres egen karriere. Hverken Bendtsen eller Espersen var i stand til at vise, at deres hjerte faktisk bankede for noget, og at dette noget dannede den røde tråd for de Konservatives dag-til-dag-meldinger. Alt for ofte flakkede de Konservative under de tos lederskab fra det ene standpunkt til det andet, uden at der var nogen oplagt rød tråd i udmeldingerne. Det lod vælgerne stå tilbage uden nogen idé om partiets kurs og derfor også uden at vide, om det var en kurs for dem.

Når folketingsgruppen derfor fredag skal vælge mellem Lars Barfoed og Brian Mikkelsen, så vil vi anbefale, at man vælger den kandidat, der har mest styr på, hvad han egentlig ønsker at opnå i politik, og som bedst formår at holde fast i sin vision og at formidle den til vælgerne. Det var her både Bendtsen og Espersen svigtede.

Kilde: