Hvorfor skal vi altid høre om velfærdsstaten som et økonomisk mirakel, når den, helt evident, er det modsatte?
Hvorfor er det altid synd for den enlige mor til fire på kontanthjælp?
Hvorfor er det aldrig bare en lille smule forargeligt, at hun har sat børn i verden, hun ikke kan forsørge?
Fordi 80 procent af alle journalister er røde.
DR er ikke rødt og har aldrig været det, og journalisterne ligeså – end ikke i 1970erne. Det var den opsigtsvækkende melding fra DR2s kanalchef, Michael Thouber, som jeg var i TV-debat med forleden. Baggrunden var en klumme, jeg for nylig skrev om den røde journalistik her til lands. Heri var min primære pointe, at nyhedsfladen er venstreorienteret, fordi journalister overvejende er venstreorienterede og ubevidst farver nyhedsdækningen. Det vender jeg tilbage til. Først lidt om forløbet. Jeg havde inden udsendelsen fortalt, at jeg ikke ville diskutere enkeltprogrammer. For det første, fordi min kritik ikke angår den enkelte udsendelse, men selve præmisserne for at lave nyheder og formidle historier. Og for det andet, fordi diskussionen af DRs bias altid strander dér. Det er håbløst at diskutere en rød kanals generelle rødhed ud fra et enkelt eksempel - også selvom antallet af de facto venstreorienterede vinkler, temaer, journalister og udsendelser, er uendeligt meget større end antallet af ditto borgerlige.
