Så har det danske formandskab afholdt sit sidste topmøde, som det hedder når regeringscheferne mødes i EU-regi. På dette det afsluttende topmøde blev den meget omdiskuterede og længe ventede vækstpakke så forhandlet på plads. Vækstpakken beløber sig til 120 mia. Euro. Formålet med vækstpakken fremgår tydeligt af både titlen og den efterfølgende propaganda: Nu skal hjulene igen og der skal sættes gang i væksten på en Keynesiansk måde. Vækstpakker er imidlertid, som det meste andet EU disker op med fis i en hornlygte.
For det første er det penge EU i forvejen havde indregnet i sit budget, så det er ikke tilførelse af ekstra kapital, nej det er kapital der nu skal forbruges anderledes. Så man må undres over den megen hurlumhej og applaus der kan tilfalde en omrokering af budgetposterne.
For det andet har initiativet intet med vækst at gøre, eftersom planen i al sin enkelthed går ud på at det offentlige (nationalstaterne i samspil med EU institutionerne) indsamler midlerne, altså de 120 mia. Euro, ved at beskatte arbejende borgere og derefter reducere de opkrævede penge ved at køre dem gennem det ineffektive, bureaukratiske offentlige system, derefter sluses pengene så ud i økonomien igen og nogle andre borgere betales så for at lave noget politisk bestemt. Hvad sker:
-Det at køre penge gennem systemet er ikke gratis, det koster. Dermed reduceres pengene fra de beskattes og til de forbruges. Færre penge!
-Pengene forlader et effektivt, produktivt område hvor de naturligt blev skabt og pladseres nu et sted med tvivlsom effektivitet og produktivitet for her blev pengene ikke skabt naturligt, nej her er det kunstigt og subsidieret aktivitet. Mindre værdi!
-De arbejdende borgere bebyrdes yderligere for de skal finansiere de politiske initiativer som andre borgere skal arbejde på f.eks. at bygge en bro eller renovere en skole. Er det mon bedre for økonomien at bebyrde den lille del af den som dog stadig har nogen aktivitet kørende?
Ovenstående kan med rette betegnes som økonomisk hærværk.
For det tredje hviler tanken om at bare man får folk i arbejde, som vækstplanen dybest set er et initiativ på, på en misforståelse. Måden at få ægte vækst på er IKKE bare at give folk et sted at gå og hen og en opgave at udføre. Det det egentlig handler om er at producere en værdi, hvis en borger producere værdi så øges velstanden og væksten. Et stykke arbejde har værdi for så vidt det blev efterspurgt på markedet, for så vil det blive handlet – med andre ord sætte gang i den økonomiske aktivitet. Sådan forholder det sig ikke med politiske bestemt projekter. Derfor vil denne såkaldte vækstpakke da heller ikke være en holdbar udvej fra krisen, nej den vil sænke arbejdsløsheden på den korte bane så længe der er fejlpladserede midler nok til at finansiere det med samt fejlpladseret arbejdskraft nok at allokere til de politisk bestemte projekter. Så længe det kan holde frem til næste valg har det sandsynligvis også tjent det formål som det i virkeligheden havde. Nemlig at give stemmekvæget en illusion om at politikkerne havde løsningerne på samfundets problemer og derfor fortjener genvalg. Så længe valgene er hvert 4. år er det i en politisk kontekst unødvendigt at tænke på en langsigtet, holdbar løsning – hvilket vækstpakken tydeligt reflekterer.
Følg min blog her:
http://www.damefrokosten.com/eus-vaekstpakke-og-dens-sande-formal/
