Af Hans Jonas Hansen, 180Grader.dk
Flere økonomer har spået dystre udsigter for euroens fremtid. Harvard-professor Kenneth Rogoff har udtalt, at euroen kommer til at falde meget pga. den massive gæld i eurolandene, og at det kan ende med at have alvorlige konsekvenser for euroen.
Det var grunden til, at EFD-gruppen i EU-Parlamentet, repræsenteret af MEP Morten Messerschmidt, i fredags holdt en euro-høring på Christiansborg for at få svar på, hvordan fremtiden ser ud for den fælles europæiske valuta.
”Euroen er det, man politisk kunne blive enige om. Vi kan ikke snakke om, hvad der kunne have været”
Med de ord lægger Danske Banks cheføkonom Steen Bocian op til, at der ikke er nogen grund til at bruge tid på at snakke om mulige scenarier, der alligevel aldrig bliver aktuelle. Som det ser ud lige nu, er euroen kommet for at blive.
Ifølge Steen Bocian skyldes euroens nuværende problemer finanskrisen, som har ramt hele verdenen:
”Finanskrise har udstillet svagheder indenfor euro-systemet,” siger han.
I sit oplæg bruger Steen Bocian en række slides, som viser, hvad de store problemer er indenfor euro-systemet. Den massive gæld i flere eurolande er det altoverskyggende problem i eurolandene. Grækenland og Irland har allerede alvorlige gældsproblemer. Det bliver en kæmpe udfordring for euroen, hvis Spanien og Portugal også skal reddes af de øvrige eurolande.
”Man har ikke opskriften på, hvad der sker, hvis Spanien også kommer i krise. Betyder det, at euroen falder sammen, hvis Spanien skal hjælpes? Nej, det gør det ikke, nødvendigvis,” mener Bocian.
Risikoen ved at trække sig ud af euroen er for stor til, at euroen vil ende med at kollapse, lyder hans argument.
Euroens problemer
Nicholas Clark, tidligere kvantitativ analytiker, mener, at euroens problemer viser, at hele idéen bag euroen er forkert. Baggrunden for euroen var, at eurolandene skulle til at opføre sig ligesom tyskerne. Det har siden vist sig, at Grækenland har brugt alt for mange penge, og nu ender landet med at tørre meget af sit overforbrug af på netop Tyskland.
Et andet problem ved euroen er, at villigheden til at betale skat i de enkelte lande er vidt forskellig. Tyskere er mere tilbøjelige til at betale deres skat end grækere, og det betyder i sidste ende, at tyskere altid vil betale for euro-samarbejdet, fortæller Nicholas Clark.
På et powerpoint-slide ser man et rigt kvarter i Athen set fra Google Maps. Man kan på kortet se en række blå pletter, som er svømmepøle. I Grækenland skal man betale en ekstraskat, hvis man har en svømmepøl. Ifølge græske myndigheder findes der 324 svømmepøle. Når man tæller blå pletter, så er der 16.974 svømmepøle. Nicholas Clark tror ikke på, at det ville have været tilfældet med en lignende skat i Tyskland. Når mentaliteten er forskellig i de to lande, bliver det svært at have et samarbejde om en fællesvaluta.
En dødssejler
Man fornemmer hurtigt under David Bakkegaard Karsbøls, chefanalytiker fra Saxo Bank, oplæg, at han ikke har meget tilovers for euroen. Han tror dog ikke på, at euroen forsvinder lige rundt om hjørnet, for som han siger:
”Eliten vil bruge mange penge på euroen.”
Karsbøl hentyder til, at politikere i EU vil gøre alt for, at Euroen ikke går bankerot, da euroen er et EU-politisk projekt – ikke et folkeligt projekt.
Inden Euroen var det ifølge Karsbøl den tyske D-mark, der holdt store dele af Europa sammen, fordi der i Tyskland var en god disciplin, hvor man sørgerede for at have et fornuftigt forbrug. Krisen har vist os, at andre lande ikke tænker ligesom tyskerne. Hvis Euroen skulle fungere, skulle man stræbe efter at opnå deflation i stedet for blot lav inflation:
”Inflation er politikere og ødsleres drøm ... For med EU og euroen er vi alle i samme båd, og det betyder, at de, som ønsker at bruge mange penge, får andre til at betale. Det har vi blandt andet set i Grækenland,” siger Saxo Bank-økonomen.
Det er også grunden til, at Lars Wohlin, tidligere direktør i den Svenske Riksbank, ikke tror på Euroen:
”Jeg tror ikke, at euroen er en god idé, fordi det er umuligt for Tyskland og Grækenland at have samme valuta ... Det er bedre at have sin egen valuta og stræbe efter at have en lav inflation," siger han.
David Karsbøl ser kun én løsning på problemet:
”Man skal lade de lande gå konkurs, som ikke har styr på deres valuta ... Bailout udskyder kun problemet, hvis man ikke kan gå konkurs, kan man ikke have et gældsmarked.”
Denne artikel er kommet i stand takket være penge fra 180Graders superbrugere, der har tegnet et abonnement til 39 kr. om måneden. Du kan blive superbruger ved at klikke her.
