EU viser sit sande ansigt

EU har igen brugt vores penge på at overklistre lufthavne og banegårde med propagandaplakater

Lennart Ikke angivet,

20/03/2010

EU har igen brugt vores penge på at overklistre lufthavne og banegårde med propagandaplakater. På plakaterne er der to store ansigter. En kvinde og en mand. Under ansigterne finder man EU's "flag" og en kort tekst, "Equal pay - for work of equal value" (dem på banegården har en dansk oversættelse af teksten, så vidt jeg husker).

Der findes stadig borgerlige tilhængere af EU, der mener at EU er et liberalt projekt. Hvordan, man kan holde fast i den vrangforestilling, bliver sværere og sværere at forstå.

For med denne nye socialistiske kampagne viser EU sit sande ansigt. At EU bruger ansigter i kampagnen er så bare utilsigtet ironi.

Havde EU været et liberalt projekt havde mottoet lydt, "Equal pay - for equal work" og ikke som nu "Equal pay - for work of equal value"

Ideen om at EU centralt kan fastsætte et stykke arbejdes værdi er socialistisk ind i kernen. Ligesom EU's store interesse for feminisme (der er en afart af marxismen) også er afslørende.

Som EU begår sig nu til dags, kan der ikke være nogen tvivl om, at EU er et socialistisk og feministisk projekt. Dette kan man så tilslutte sig hvis man mener socialismen og feminismen er det rigtige for de europæiske nationer.

Men at forsøge at fastholde, at EU er et borgerligt eller et liberalt projekt, er decideret løgnagtigt og manipulerende.

Det kan ikke udelukkes et EU projektet igen vil komme på rette spor af afsværge socialismen, feminismen og centraliseringen af magt som de onder de er, men for nærværende støtter enhver, der støtter EU, disse onder.

Kilde: