EU vil gøre detailhandlen til skrotplads

Forbrugere skal fremover have mulighed for at aflevere deres elektronikskrot på indsamlingssteder i de butikker, hvor de køber deres elektronik

_slettet_bruger_5219

02/12/2011

Forbrugere skal fremover have mulighed for at aflevere deres elektronikskrot på indsamlingssteder i de butikker, hvor de køber deres elektronik. Det mener EU-Parlamentet, som netop i disse dage forhandler om sagen.

Endnu et eksempel på EU vanvid. Mange EU lande lever åbenbart ikke op til EU teknokraternes krav om indsamling af elektronikaffald, og derfor skal alle straffes.

I Danmark indsamles væsentligt mere elektronikaffald end EU kravene (15kg per borger mod EUs målsætning om 4kg). Alligevel vil vi blive ramt af EU's nye regeldiktatur:

Parlamentets forslag vil betyde, at private forbrugere fremover kan aflevere deres elektronikskrot i en hvilken som helst butik, som sælger en eller anden form for elektronik - lige fra elektroniske julekort og brødristere til børnesko med blink. Det er fuldstændig ulogisk, uforsvarligt overfor miljøet og meget dyrt for detailhandlen

Det vil kort fortalt betyde en øget miljøbelastning og støj i byområderne, når elektronikskrot skal til at spredes af forbrugerne til flere tusind nye indsamlingssteder for derefter at blive indsamlet af lastbiler ved butikkerne for derefter at blive transporteret ud af byerne til de allerede eksisterende indsamlingssteder.

Derudover vil det koste detailhandelen dyrt at indføre dette samtidig med, at der vil være en skævvridning til fordel for netbutikker, da de er undtaget!!