Den danske regering er på rette kurs med de økonomiske opstramninger, som skal føre til, at Danmark fra 2013 igen lever op til kravene i EUs vækst- og stabilitetspagt.Det konkluderer EUs finansministre på et møde i Bruxelles.De øvrige EU-lande giver også grønt lys til regeringens bebudede efterlønsindgreb, som ellers vil medføre en engangsudgift i 2012 i form af tilbagebetaling af efterlønsbidrag på 40 milliarder kroner.- Denne reform kan medføre en betydelig engangseffekt på den offentlige saldo i 2012, men det vil ikke få indflydelse på korrektionen af det uforholdsmæssige underskud i 2013, er finansministrenes vurdering, ifølge mødereferatet, som Ritzau er i besiddelse af.