EU-lande blæser på Kinas Nobel-trusler

De europæiske lande har ikke tænkt sig at blive væk for Nobelpris-ceremonien i Oslo til december, selvom Kina har prøvet at skræmme dem væk

Jesper Ørsted,

05/11/2010

De europæiske lande har ikke tænkt sig at blive væk for Nobelpris-ceremonien i Oslo til december, selvom Kina har prøvet at skræmme dem væk.Kina har både givet mundtlige og skriftlige advarsler til de europæiske lande og bebudet, at det vil få konsekvenser, hvis landene deltager i fejringen af systemkritikeren Liu Xiaobo, der i oktober måned fik Nobels fredspris.Men hverken Danmark, Sverige, Holland, Storbritannien eller Tyskland lader sig true af Kinas trusler. Sådan lyder det fra de europæiske landes ambassadører i Norge.- Det samlede diplomatkorps i Oslo inviteres hvert år til ceremonien. De er også inviteret i år, og som den reelle praksis er, deltager jeg også som Danmarks ambassadør i Oslo, siger den danske ambassadør i Oslo, Hugo Østergaard-Andersen, til TV2.Også den britiske og tyske ambassadør vil vanen tro være at finde til den traditionsrige ceremoni i Oslo.- Den britiske ambassadør i Norge overværer traditionelt i fredsprisoverrækkelsen. Ambassadøren har også planer om at deltage i år, siger en talskvinde for udenrigsministeriet i London til det norske nyhedsbureau NTB.- Vi kommer til at deltage, lige som vi gør hvert år, lyder det fra Jan Friedrich fra den tyske ambassade i Oslo.Over tusinde invitationer til ceremonien er udsendt, og alle ambassadører har fået en invitation. Indtil videre er det blot Kinas ambassadør, der har takket nej