EU gør alvor af trusler over for Ungarn

I en artikel:  http://borsen

avena

13/03/2012

I en artikel:  http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/227956/eu_goer_alvor_af_trusler_over_for_ungarn.html

skriver Børsen, at EUs finansministre med Margrethe Vestager i spidsen, har besluttet at straffe Ungarn ved at fratage landet 3,7 mia kr. fra den regionale støttefond, fordi landets underskud ser ud til at havne på 3,5% på dette års budget. Da den østrigske finansminister påpeger, at det vist er dobbeltmoralsk al den stund, man i går tillod, at Spanien hævede sit budgetunderskud fra 4,5 til 5,3% uden at pålægge landet sanktioner, selv om det er en klokkeklar overtrædelse af finanspagten (max 3% underskud), som Spanien netop har underskrevet.

Men overraskende nok mener Vestager og Olli Rehn ikke, der er tale om dobbeltmoral, fordi (citat):

"eurolandet Spanien og ikkeeurolandet Ungarn er underlagt forskellige regler og tidsfrister".

Bortset fra det åbenlyst latterlige i hele denne sag, hvor EU-pædagogerne giver Ungarn et rap over fingrene, og stryger problembarnet Spanien med håret, så kan man måske spekulere på, om Vestager mener, at "ikkeeurolandet Danmark", skal kunne straffes, hvis der kommer fremtidige underskud på finansloven over 3%.

Hævdede Helle Thorning Schmidt ikke det modsatte synspunkt for ca. en uge siden?

Citat fra "Arbejderen, Danmarks røde Dagblad":

"Aftenen før underskrivelsen sagde Helle Thorning-Schmidt, at EU-kommissionen ikke kan slæbe Danmark for EU-domstolen for manglende efterlevelse af budgetloven.

– Men det kan en dansk statsborger, hvis vedkommende ikke mener, at regeringen overholder den budgetlov, som vi vedtager som følge af vores medlemskab af finanspagten, tilføjede statsministeren.

Det sidste er forkert, hvad Thorning da også hurtigt måtte indrømme."

Nu er det første så også forkert, eller forstår jeg bare ikke statsministerens måde at kommunikere på?

Ville hun blot pege på den teknisk detalje, at EU-domstolen ikke kunne komme efter os. Men glemte, at der var andre måder at straffe på?

Lige én ting til: var det ikke de EU´s manglende sanktionsmuligheder for et ikke-euroland, der var udslagsgivende for, at finanspagten ikke skulle til folkeafstemning?

Men grundloven rangerer sikkert på linie med valgløfterne m.h.t. overholdelse.  

Kilde: