Der skal ryddes op: EU overskrider budgetter, som ikke kan få revisorerne til at godkende budgetterne pga svindel og korruption, manglende kontrol med de givne midler etc. pengespildet, nepotismen etc.
Jeg modtog følgende af drengen:
Der opholder sig omkring 22 millioner ikke-EU-borgere i EU, altså legalt. Cirka 2 millioner af dem er indvandrere med flygtningestatus eller asylansøgere, resten af de fleste er familiesammenførte. De skal modtages ordentligt, og det er en fælles EU-opgave, mener EU.
EU har - endnu ikke - nogen fælles retningslinjer for, hvordan medlemslandene skal integrere flygtninge og indvandrere. Og hvis EU får dét, må vi håbe, at vores retsforbehold beskytter Danmark.
Men hvorfor skal EU så samle 10 milliarder kroner sammen og dele dem ud, til EU-indvandringskurser? Mellem 2007 og 2013 har to af EU’s fonde, Den Europæiske Integrationsfond EIF og Den Europæiske Flygtningefond brugt over 10 milliarder kroner på integrationsprojekter i EU-landene. Programmet hedder “SOLID”, men det har udbyttet formentlig ikke været, for EU’s revisorer skriver i deres revisonsrapport:
“Hverken medlemsstaterne eller Kommissionen er i stand til at bedømme fondenes effektivitet med hensyn til at nå deres mål.”…”Retten konkluderede, at det ikke har været muligt at måle de årlige programmers succes, fordi der ikke har været et egentligt overvågnings- og evalueringssystem.”
Men: “Medlemsstaterne vurderer generelt, at fondene har tilført merværdi.” (min kursivering)
Lad mig oversætte: Indvandrerkonsulenter af enhver afskygning har deres faste arbejdsliv i indvandrings-industrien med projekter, som man ikke kan måle resultatet af. Men når landene selv “evaluerer”, mener de naturligvis, at anvendelsen af midlerne har været helt fantastisk - for så sender EU flere penge til næste projekt. I nogle lande var succeskriteriet alene, at der var mange projekter med mange deltagere.
Jeg siger ikke, at alle kurserne gik op i at lære indvandrerkvinder at cykle, madlavning og kaffeslabberas, men listen ser mildt sagt noget luftig ud. Og når integration bliver udråbt til en “to-vejs-proces” - altså ansvaret ligger lige så meget hos de oprindelige indbyggere som de uindbudte nytilkomne - så går pengene naturligvis tabt i inklusions-hygge og multikulturel interaktion.
Men hvad er fornuftig integration for en taknemlig og energisk indvandrer? Det er arbejde om dagen, måske endda legemligt og monotont arbejde, hvor man samtaler med sine kolleger, måske for de ambitiøse kombineret med selvbetalt sprogundervisning om aftenen, fem dage om ugen. Som ungarere og polakker har gjort det i Danmark gennem det sidste århundrede, og som danskere har gjort det, når de emigrerede.
Og selvfølgelig kan effekten af de 10 milliarder kroner måles, hvis ellers man tør. Det er vel ikke svært at afholde sprogprøver og lade folk dumpe, indtil de selv kan finde ud af at købe et klippekort eller ikke behøver tolk, når socialrådgiveren læser alle tilskudsmulighederne op for dem. Dernæst kan man jo efter et års tid kontrollere, om de er i gang med arbejde eller uddannelse, om de og deres børn har ren straffeattest osv.
På den måde kunne landene have givet EU’s revisorer overbevisende svar på, om de 10 milliarder kroner til indvandrerkurser har kunnet betale sig, eller blot har givet indvandrerkonsulenter støtte til livets ophold.
