EU er splittet: Må Europa sige ligeud, at kristne er forfulgte?

EUs udenrigsministre kan ikke enes om at nævne forfølgelser af kristne i en resolution, der fordømmer overgreb mod religiøse minoriteterEfter kriti...

Jesper Ørsted

03/02/2011

EUs udenrigsministre kan ikke enes om at nævne forfølgelser af kristne i en resolution, der fordømmer overgreb mod religiøse minoriteterEfter kritik fra Italien og Frankrig har EUs diplomatiske chef, Catherine Ashton, i denne uge trukket den udtalelse tilbage, som EUs udenrigsministre skulle have vedtaget om en fordømmelse af religiøs forfølgelse.Forud for et møde i mandags var de 27 udenrigsministre blevet enige om en udtalelse, der anmodede Catherine Ashton om at fremsætte konkrete forslag til at forbedre EU?s indsats til fordel for religionsfriheden i verden. Udtalelsen indeholdt desuden en "stærk fordømmelse af den vold og de terrorhandlinger, som for nylig har ramt religiøse bygninger og pilgrimssteder" – uden at teksten dog specifikt henviste til de bombeangreb mod kristne mindretal i især Bagdad i Irak og Alexandria i Egypten, som har kostet omkring 70 mennesker livet inden for de seneste måneder.