I Danmark siger grundlovens § 64, at ”dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven”. Sådan er det i et retssamfund.
MEN – i EU har EU-domstolen mere magt end de nationale domstole. - I EU er EUs domstol ikke bundet af de love, som politikerne vedtager. Domstolen i Luxembourg har siden Fællesmarkedets oprettelse tiltaget sig mere og mere magt. Stadig flere afgørelser påvirker vores velfærdsydelser – fx SU, kontanthjælpen, børnepenge mv.
Noget tyder på, at EU-domstolens domme er brikker i et større billede, hvis formål er en stadigt stærkere integration og overdragelse af beføjelser til EU.
Allerede ved Fællesskabets begyndelse slog Domstolen fast, at der ikke var tale om et almindeligt folkeretligt samarbejde, men om et helt ”NYT FOLKERETLIGT SYSTEM”.
Dette giver dommerne mulighed for at gøre med traktaten, hvad de finder ønskeligt. Allerede i 1964 (costa/enel) slog Domstolen fast, at national lovgivning var underordnet i forhold til ef-retten. Det er således ikke de valgte regeringer og politikere; men det er Domstolen, der er pennefører og hovedarkitekten.
Ved det ”nye folkeretlige system” blev medlemslandene sat ud på et sidespor. Flere og flere borgere blev bekymret over, at den traktat, man var blevet enig om, nu pludselig blev fortolket på en helt anden måde, end det, man kunne forvente.
EU-RETTEN STÅR ØVERST. DOMMERNE STÅR OVER POLITIKERNES ERKLÆRINGER. - Dommerne slog i ”Internationales Handelsgesellschaft (11/70) fast, ”at ef-rettens forrang ikke bare gjaldt i forhold til medlemslandene almindelige lov, men sandelig også i forhold til deres forfatninger! Kommer det til en konflikt mellem vore grundlove og eu-retten, står eu-retten øverst. Dette har EUs dommere afgjort.
Velfærdspolitiske ordninger: Med unionsborgerskabet har EU-dommerne rykket grænserne i de nationale love. Også grænsen mellem medlemslandenes suverænitet og EUs beføjelser blevet rykket gang på gang – i EU's favør. - Man kan således spørge om det er rimeligt, at ikke-valgte dommere træffer afgørelse om, hvilke ikke-danske unionsborgere der skal have ophold i Danmark og hvilke ikke-danske unionsborgere der skal kunne modtage SU, børnepenge mv., og hvornår? - AFGØRELSER I BL.A. DISSE SAGER BURDE VÆRE OVERLADT ALENE TIL VORE FOLKEVALGTE POLITIKERE.
DET GÆLDER KAMPEN FOR DEMOKRATI OG NATIONAL SUVERÆNITET. - Skal vor fremtid og de væsentlige beslutninger træffes af folkevalgte politikere eller udvalgte dommere?
EU-domstolen tager magten fra Danmark | DEN KORTE AVIS
denkorteavis.dk
Magtfordelingen i Europa ændrer sig dramatisk i disse år, fordi EU-domstolen kan træffe afgørelser, som kan tilsidesætte politiske vedtagelser. Denne dramatiske udvikling beskriver Morten Messerschmidt i en ny bog. Her kan du læse en sammenfatning af denne udvikling, der har stor historisk betydning …