Vi forstiller os at regeringen vedtager at lave 600.000 job til fx 12.000 kroner før skat, og vi lader som om det er en god ide (den rigtige løsning er naturligvis lavere skatter, men den løsning vil hverken blå eller rød blok).
Det vil koste godt 100 milliarder, hvis vi forudsætter alle arbejdspladser bruges. De penge kommer fra bistandshjælpen, aktivering og administration af disse, da dette næsten forsvinder.
Arbejdsløs, fint vi har et job til dig
Når Mustafa, Brian og Gurli kommer ned til bistandskontoret og siger "jeg er arbejdsløs", så er beskeden følgende:
"Vi står lige og mangler en rengøringsassistent på Odense sygehus. Du skal møde der om en time og du skal skure toiletter. Kan du have det godt".
Møder Mustafa, Brian og Gurli ikke op, ja så får de jo intet. Meget simpelt.
Mit bud er at rigtig mange ikke vil møde op. Mit bud er at disse "lortejobs" hurtigt vil føre til at danskere tænker, så kan jeg ligeså godt have et arbejde i Netto, som tjenestepige på et hotel, som minkavler medarbejder osv. Dem der reelt er hjemmegående, ja de bliver så hjemmegående men ikke på borgerløn og dem der møder er dem, der rent faktisk ikke kan finde et arbejde og har brug for det.
Hvor mange møder op?
Man kunne godt have en mistanke om at halvdelen af de 880.000 i den arbejdsdygtige alder slet ikke møder op (fordi de enten er hjemmegående, finder andet arbejde).
Jeg ved ikke om det kunne lade sig gøres, men personligt er jeg p*ssehamrende træt af at se østeurpæere arbejde på hoteller, ikke fordi jeg har noget imod dem, men fordi at danskere ikke gider.
Det er komplet hul i hovedet at vi har 880.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder der er udenfor arbejdsmarkedet, mens vi har 200.000 udenlandske arbejdere i ufaglært arbejde - og det er ikke de udenlandske arbejdere vi skal skælde ud. Vi skal skælde ud på at Danmark har skabt muligheden for at det bedre kan betale sig at sidde hjemem end at yde.
Det skal være en selvfølgelighed at man naturligvis skal yde for at nyde. Så kan det også være at vi om tyve år fortsat kan tage os af de måske 50.000 mennesker der rent faktisk ikke kan arbejde.