Et svar til grædekonerne - efter Danmark mod Rumænien ved EM 2010

Kampen mod Rumænien var eet langt svar til de mange grædekoner, der forud for EM har kørt de danske kvinders chancer langt ned under EM-gulvet

Thomas Ladegaard,

10/12/2010

Kampen mod Rumænien var eet langt svar til de mange grædekoner, der forud for EM har kørt de danske kvinders chancer langt ned under EM-gulvet. Selvfølgelig er intet vundet endnu. Selvfølgelig er det ikke et hold uden udfordringer. Men at holde Rumænien nede på 22 mål og komme igen efter flere rumænske føringer, vidner om meget stor kvalitet.