Et samfund uden stat

Ind imellem dukker spørgsmålet op her på 180grader

_slettet_bruger_1361 Ikke angivet,

05/04/2013

Ind imellem dukker spørgsmålet op her på 180grader.dk: Hvordan kan et statsløst samfund fungere?Stedets anarkokapitalister har for de flestes vedkommende nok læst David Friedmans "Machinery of Freedom" (Wikipediaopslag), som er et forsøg på rent praktisk at give løsninger på, hvordan et (anarkokapitalistisk) statsløst samfund kan indrettes i større skala. I mindre skala indretter anarkister af forskellig observans sig allerede på hver deres måde, og samlet sker det under fx Free State Project, http://freestateproject.org/.

Sandheden er, at idealistiske kommunister og idealistiske liberale, anarkister, har langt mere til fælles med hinanden end med alle mulige statssocialister og liberalister. Liberalister er jo ikke som udgangspunkt anarkister, men vil bare inddrette staten på en anden måde, end den er indrettet lige nu. Det vrimler med erklærede liberalister, som mener, at man i et velfærdsstatsdemokrati bør vægte stemmer i forhold til indkomst. Det er ren fascisme, eller hvad man nu vil kalde det, i min optik. Man ønsker at give folk forskellig værdi alene ud fra deres økonomiske bidrag til en fælleskasse, man dybest set ikke anerkender. Den slags liberale har jeg intet andet end hån og spyt til overs for, og jeg betragter dem som velfærdsslaver og griner da ærligt talt lidt af dem.

Kilde: