af Anne Marie Geisler AndersenJeg var rystet, da jeg hørte, hvad Dansk Folkeparti nu har fået trumfet igennem i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Flere gange har jeg måtte spørge vores integrationsordfører Marianne Jelved, om jeg virkelig havde forstået den netop indgåede udlændingeaftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti rigtigt. Desværre var svaret i alle tilfælde ja. VKO vil, at din ret til som borger at kunne gifte dig med den, du elsker, og herefter bo med denne i dit hjemland, nu skal afhænge af vedkommendes sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse.