Et klart flertal ønsker blå blok til magten, ikke alle ønsker Lars Løkke i spidsen.

Der bor to sjæle i Dansk Folkepartis vælgere

_slettet_bruger_15275 Ikke angivet,

05/02/2015

Der bor to sjæle i Dansk Folkepartis vælgere .

På en del arbejdspladser kan DF-vælgere og S-vælgere udmærket være på bølgelængde i deres måde at være på. Mange DF-vælgere blandt arbejdere er jo også tidligere S-vælgere.

Men Socialdemokraterne er i dag i meget høj grad præget af de snakkende klasser – akademikere, embedsmænd, undervisere, medie- og kommunikationsfolk. Og i disse grupper hersker normer, holdninger og et sprog, som mange DF-vælgere føler distance til.

Endnu større er afstanden til De Radikales og venstrefløjens vælgere, som er snakkende klasser for fuld udblæsning.

Så føler DF-vælgerne sig væsentligt mere hjemme sammen med solide Venstre-folk.