Risikoen er realistisk, at et beskidt magtspil bag kulisserne vil fortsætte efter præsident Bashar al-Assads evt. fald eller flugt. Imens er magtkampen om at kontrollere Syrien efter Assads fald i fuld gang med risikoen for, at Syrien vil falde tilbage i et nyt diktatur, kontrolleret af Iran, Rusland og evt. Kina. Eller også vil blodbadet fortsætte, imens Rusland og Iran svinger taktstokken sammen med en skrøbelig opposition, der heller ikke har været de mest overbevisende demokrater.
Ruslands machodiplomati med Præsident Vladimir Putin vil næppe give slip på magten i Syrien. Rusland har en flådebase i Syrien. Vladimir Putin og Iran er ikke velvilligt stemt over for demokratiske bevægelser og er derfor heller ikke interesseret i et syrisk demokrati og støtte til de mere moderate kræfter. Tværtimod! - Det er vigtigt at overbevise Rusland om, at landets langsigtede interesser ligger i et samarbejde om at få Mellemøsten til at fungere. Det er i ingens interesse at få islamister til at styre Syrien.
I næste uge mødes Amerikanske og russiske diplomater i Haag for at diskutere den mere end to år lange borgerkrig i Syrien.
BORGERKRIG: Assad tyranniserer - gennem sine mange luftbaser - civilbefolkningen. Fra disse baser letter der dagligt fly, som bomber byer og landsbyer i et forsøg på at tvinge oppositionen ud af disse områder. - Oprøret har udviklet sig til en blodig, sekterisk borgerkrig, hvor Vesten og sunnimuslimske lande støtter de overvejende sunnimuslimske oprørere mod præsident Bashar al-Assad, der tilhører det alawitiske mindretal. - FN skønner, at i alt 100.000 mennesker er blevet dræbt.
Ifølg FN udgør syriske børneflygtninge nu én million og yderligere to millioner syriske børn er internt fordrevne og udsættes for ubeskrivelige lidelser. FN vurderer, at omkring 7.000 af de anslåede 100.000 dræbte var børn. - Op mod 1.300 mennesker har mistet livet ved den formodede giftgas-angreb nær Damaskus.
FN - FN er en grundpille i international politik, og der er brug for et stærkt FN. FN trænger både til indre og ydre reformer. Ja, tiden er inde til, at spørge, hvad FNs rolle skal være i fremtiden?
Spørgsmålet er, hvorvidt USA vil krænke internationale regler, hvis USA angriber et andet land uden et mandat fra FNs Sikkerhedsråd. - Rusland og Kina er medlemmer af Sikkerhedsrådet og som er allierede med Syriens præsident Bashar al-Assad.
HJÆLP: Hjælpen kunne bl.a. ske ved en humanitær luftkorridor og at gennemføre et flyforbud og dermed støtte oppositionen fra luften, for at holde Assads luftvåben væk fra beboede områder. - Man kunne også bombe Assads luftbaser. Luftbaserne udgør den største trussel for den generelle sikkerhedssituation i Mellemøsten. Det er ofte her, Assad gemmer sine kemiske våben. Ved et flyforbud kunne man forhindre en spredning med kemiske gasser.
INTERVENTION: Et af problemerne er, at det ikke en samlet gruppe, der bekæmper Assad, men et utal af fraktioner, klaner og yderliggående islamister, der internt bekæmper både Assad og hinanden, for selv at overtage magten. - En intervention i sådanne komplekse, konflikter vil resultere i store omkostninger i menneskeliv og finansielle ressourcer. Ikke desto mindre øger den amerikanske flåde sin tilstedeværelse i Middelhavet med det fjerde krigsskib ”USS Mahan” pga. den eskalerende borgerkrig i Syrien. Potentielle mål ville være: Regeringsbygninger og militærbaser.
Hvis Vesten griber ind ved at hjælpe oppositionen, så er det muligt, at oppositionens styrker ender med at kontrollere størstedelen af landet; MEN - alawitterne og deres allierede ville kunne gemme sig i bjergene, hvorfra de kan fortsætte kampen.
”En fransk intervention kan komme på tale, hvis der er beviser for, at kemiske våben blev brugt”, siger Frankrigs udenrigsminister, Laurent Fabius. Han udelukkede dog, at franske soldater sættes ind, for at kæmpe på syrisk jord.
VETO: Rusland og Kina har den ene gang efter den anden nedlagt veto mod sanktioner over for den syriske ledelse - godt pakket ind i gammel retorik om ingen indblanding i andre landes indre anliggender, uanset hvor blodigt konflikten udvikler sig.
VÅBEN OG KEMISKE VÅBEN: Oprørerne bliver bevæbnet gennem Saudi-Arabien og Qatar. USA har besluttet at bevæbne udvalgte grupper af landets oprørere, der i mere end to år har kæmpet for at få afsat Bashar al-Assad og hans styre. Én af USAs muligheder er at sætte ind med et missilangreb fra havet.
»Hvis efterretninger og kendsgerninger om brug af kemiske våben er sammenfaldende, hvilket synes at være tilfældet, så er det ikke bare et amerikansk problem. Det er et problem for det internationale samfund«, sagde USAs forsvarsminister, Chuck Hagelder
”SEJR” - Ved Assads fald vil andre repræsentanter, alawitterne, Al-Nusha eller andre minoriteter sandsynligvis træde i hans sted og fortsætte kampen i et forsøg på at udrydde hinanden. - Konkurrerende regionale magter med suspekte dagsordener venter i kulissen. Den egentlige vinder vil sandsynligvis blive det syriske Muslimske Broderskab, der har lighedstræk med Taleban. En sejr til oppositionen ville blot betyde, at én form for undertrykkelse afløses af en anden.
USA kan næppe løse de sekteriske, komplekse problemer i Syrien – og konflikterne kan næppe holdes indenfor Syrien. - USA's, Ruslands og evt. Vestens indblanding ville resultere i, at også Libanon indblandes.
Kilde: CNN, FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, FNs børnefond, UNICEF.og flere nyhedsbureauer.
PS: Bedstemor Urs' s konklusion er at afholde sig fra at deltage i militære aktioner, men at træde hjælpende til med humanitær bistand.
